Tirsdagens obligationer: Rentefald efter låneundersøgelse og før inflationstal

Udgivet den 09-04-2024  |  kl. 17:03  |  

De danske statsrenter faldt tirsdag, efter at en opgørelse fra ECB viste en lavere end ventet efterspørgsel efter banklån samt forud for onsdagens amerikanske inflationstal.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation faldt tirsdag med 9 basispoint til 2,39 pct. efter sit plus på 5 basispoint mandag.

Den Europæiske Centralbank, ECB's kvartalsvise banklånsundersøgelse viste tirsdag formiddag en svagere efterspørgsel og en højere barre for at få adgang til lån, pointerer økonom Bert Colijn fra ING ifølge Dow Jones Newswires.

- For ECB betyder det, at rentenedsættelser vil være relevante for et investeringsopsving i andet halvår, vurderer økonomen.

Flere af centralbankens topfolk har tidligere signaleret, at banken kan begynde at sænke renten omkring juni, men det efterfølgende tempo for yderligere nedsættelser er der stadig tvivl om.

Netop tidspunkt og tempo for rentenedsættelserne vil være i fokus i forbindelse med torsdagens rentemelding og efterfølgende pressemøde med topchef, Christine Lagarde.

Investorerne så tirsdag også frem mod onsdagens amerikanske inflationsdata, der afventes i spænding oven på sidste uges bomstærke arbejdsmarkedsrapport for marts.

Ved de seneste to målinger af inflationen i USA - for januar og februar - viste tallene et tiltagende niveau sammenlignet med sidste måned af sidste år, og derfor håber markedet på gode nyheder denne gang.

Blandt økonomerne er det da også forventningen, at stigningen i forbrugerpriserne på månedsbasis vil aftage til 0,3 pct. - både når det kommer til det samlede tal og kerneforbrugerpriserne. I begge tilfælde vil det være en tilbagegang fra 0,4 pct. i februar.

Til gengæld ventes det overordnede inflationstal - udviklingen i forbrugerpriserne på årsbasis - at stige til 3,4 pct. for marts fra 3,2 pct. i februar.

Kerneinflationen, der ikke tager højde for udviklingen i energi- og fødevarepriserne, ventes at falde til 3,7 pct. fra 3,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

16:22 Novo/DNB: Bivirkningsprofil for vægttabshåb lover godt for amylin-analoger
15:54 Analytikere vurderer at DSV hæver buddet på tyske DB Schenker
15:49 USA/åbning: Blandet start med rygstød til teknologiaktierne
15:04 Fastholdt amerikansk kerneinflation peger i retning af lille rentesænkning spår Sydbank
14:55 Baltic Dry-indekset falder 0,9 pct. til 1941 point
14:36 USA/tendens: Rød start i vente efter inflationsskuffelse og præsidentdebat
13:31 Chefanalytiker: Mistillid og faldende efterspørgsel skyld i laveste oliepris i tre år
13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi
13:04 Novos vægttabshåb har kendte bivirkninger som kvalme, opkast og forstoppelse
12:58 Rædselsuge fortsætter for fransk spilproducent - analytikere nedgraderer på stribe
12:49 Storbritannien vil udbyde nye havarealer til 20-30 gigawatt vindenergi inden 2030
12:42 Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top
12:27 Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit
12:01 Demant/Citi: Sænker kursmål til 315 kr. fra 340 kr.
12:01 Trustpilot leverer sorte tal på bundlinjen og stiger massivt
11:57 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper grønt C25 efter nattens tv-debat
11:31 Trump Media står til drøj start på handelsdagen efter præsidentdebat
11:29 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske inflationstal og efter tv-debat
11:21 Amerikansk præsidentdebat sender danske energiaktier til vejrs
10:14 Zara-ejer leverer bedre end ventet og belønnes med analytikerros og kursgevinst