Tirsdagens obligationer: Skuffende amerikansk detailsalg sendte renter lidt ned

Udgivet den 18-06-2024  |  kl. 17:03  |  

Et svagere detailsalg i USA end ventet i maj pressede tirsdag eftermiddag de amerikanske renter ned.

Udviklingen smittede også af i Danmark, hvor renten på den tiårige danske statsobligation efter tallet var nede at vende i dagens lavpunkt på 2,43 pct.

Ved børslukketid var renten på papiret dog kravlet tilbage i 2,46 pct., hvilket kun var 1 basispoint lavere end mandag.

- Salget i de amerikanske butikker i de seneste måneder skuffer investorerne. Det sender renterne lidt ned, men hvis det fortsætter, så kan det bane vejen for langt større rentefald. Det er nemlig blandt andet de amerikanske forbrugere, der holder farten lidt for høj i verdens største økonomi, skriver cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank i en kommentar til tirsdagens skuffende stigning i det amerikanske detailsalg på blot 0,1 pct. på månedsbasis i maj.

Han vil ikke være overrasket, hvis den lidt pauvre udvikling i detailsalget fortsætter og også manifesterer sig i privatforbruget som helhed.

- Det kan åbne døren for de rentenedsættelser, vi fortsat venter vil komme i USA i de kommende kvartaler, skriver Søren Kristensen.

Chefen for den amerikanske centralbanks vigtige afdeling i New York, John Williams, sagde tirsdag dog, at økonomien bevæger sig i den rigtige retning, men han ønsker ikke at kommentere, hvornår han vil være fortaler for en rentenedsættelse.

Han nøjes med at henvise til standardbemærkningen om, at det afhænger af de økonomiske data. Til gengæld er Williams klar i mælet om, at tendensen i den underliggende økonomi arbejder for lavere renter.

- Der er meget gode tegn på, at udbud og efterspørgsel kommer i balance.

- Jeg ser den disinflationære proces fortsætte, og jeg venter, at inflationen vil fortsætte med at aftage i anden halvdel af i år og næste år, siger John Williams.

I forbindelse med centralbankens rentemøde i sidste uge stod det klart, at et flertal af bankens spidser nu venter en rentenedsættelse i år mod tidligere tre rentenedsættelser.

Forventningerne til 2025 er til gengæld ændret til nu fire rentenedsættelser fra tidligere tre.

\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank