Tirsdagens obligationer: Stærke nøgletal fra USA bag solidt renteløft

Udgivet den 02-04-2024  |  kl. 17:00  |  

Stærke amerikanske nøgletal og en høgeagtig amerikansk centralbankchef var med til at sende de danske statsrenter solidt i vejret tirsdag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation lukkede første dag efter påskeugen i 2,44 pct. eller 12 basispoint mere end slutniveauet onsdag før helligdagene.

Mandag, anden påskedag, var normal handelsdag i USA, hvorfra der blev præsenteret en stærkere end ventet erhvervstillid for fremstillingssektoren, der for første gang siden 2022 viste ekspansion.

Renten kørte mandag også opad på en høgeagtig tale fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, som langfredag udtalte, at centralbanken ikke har travlt med at sænke renten.

Tirsdag bød også på en række nøgletal heriblandt tyske inflationstal.

Den foreløbige opgørelse over de tyske forbrugerpriser viste en stigningstakt på 2,2 pct. i marts mod 2,5 pct. i februar.

Det var helt som ventet blandt økonomer adspurgt af Bloomberg News, mens Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, pointerer, at det holder døren åben for en kommende rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank, ECB.

Fra den anden side af Atlanten viste antallet af ledige stillinger i USA mod forventning en stigning i februar og lå også en anelse højere end ventet blandt økonomer ifølge Bloomberg News.

De amerikanske arbejdsgivere søgte nemlig 8,756 mio. nye medarbejdere til ledige stillinger, mens økonomer ifølge Bloomberg News havde ventet 8,730 mio. jobopslag i februar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne