Tivoli A/S - Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2021

Udgivet den 29-04-2021  |  kl. 11:04  |  

Bestyrelsen for Tivoli A/S har den 29. april 2021 behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 31. marts 2021.

Resultat for perioden 1. januar - 31. marts 2021 er i hovedtræk:

En omsætning på 16,6 mio. kr. mod 111,2 mio. kr. sidste år (-85%).Et resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på -75,4 mio. kr. mod -44,7 mio. kr. sidste år.Et resultat af primær drift (EBIT) på -103,4 mio. kr. mod -86,3 mio. kr. sidste år. Justeret for ekstraordinære nedskrivninger på 11,4 mio. kr. i 2020, er resultat af primær drift 28,5 mio. kr. lavere end sidste år. Et resultat før skat på -106,3 mio. kr. mod -88,8 mio. kr. sidste år. Renset for ovenstående omtalte nedskrivninger, er resultat før skat 28,9 mio. kr. lavere end sidste år.Et resultat efter skat på -82,9 mio. kr. mod -69,3 mio. kr. sidste år.Et besøgstal på 24.000 gæster mod 292.000 sidste år (-92%).

Pga. usikkerhed omkring opgørelsen af kompensation for faste omkostninger, så har Tivoli ikke indregnet nogen kompensation for faste omkostninger i perioden 1. januar - 31. marts 2021.

"Det lave aktivitetsniveau i starten af 2021 skal ses i lyset af, at alle Tivolis aktiviteter har været lukket ned i årets 1. kvartal 2021 grundet Coronarestriktioner. Vi glæder os over at restriktionerne nu er blevet lempet og at vi igen kan byde gæsterne velkommen i Haven og tilbyde et besøg på en af vores mange restauranter. Vi ser særligt frem til de kommende måneder, hvor vi kan præsentere gæsterne for de mange nyheder i Tivoli, herunder Danmarks største Scary House, Villa Vendetta, koncerter og mange nye spisetilbud" udtaler adm. direktør, Susanne Mørch Koch.

Forventninger til 2021

Corona-pandemien og de tilhørende restriktioner er helt afgørende rammebetingelser for Tivolis aktiviteter, herunder muligheden for at åbne for Tivolis aktiviteter og aktivitetsniveauet, idet de påvirker antallet af udenlandske turister i København, muligheden for at forsamle sig (qua forsamlingsforbuddet) og danskernes lyst til social kontakt.

Tivoli forventer fortsat, at rammebetingelserne i 2021 fortsat vil være væsentligt påvirket af corona-pandemien, selvom vaccinationsprogrammet nu er igangsat. Tivolis forberedte aktivitetskalender for 2021 indebærer et stigende aktivitetsniveau i tråd med at rammebetingelser forbedres, og restriktionerne lettes. Aktivitetsniveauet for 2021 er behæftet med meget stor usikkerhed grundet den ekstraordinære situation. Forventningerne til 2021 forudsætter, at restriktionerne løbende lettes, at flere vaccineres, at turisterne løbende vender tilbage til København og danskernes lyst til social kontakt løbende forøges.

Tivoli forventer for 2021 fortsat en omsætning i niveauet 600-700 mio. kr.

Tivolis tidligere resultatforventninger for 2021 var et underskud før skat i niveauet 75 - 100 mio. kr. Tivolis forventninger til omsætning er som omtalt ovenfor uændret - og omkostningerne er fortsat på niveau med tidligere, men der er væsentlig usikkerhed omkring størrelsen af den forventede kompensation for faste omkostninger, idet der er usikkerhed omkring hvordan kompensationen skal opgøres. Denne usikkerhed kan påvirke Tivolis kompensation meget betydeligt, hvorfor Tivoli har suspenderet sine resultatforventninger. I de tidligere resultatforventninger udgjorde kompensation for faste omkostninger ca. 65 mio. kr.

Tivoli er i dialog med de danske myndigheder omkring opgørelsen af kompensation for faste omkostninger. Myndighederne oplyser, at der en positiv dialog med EU omkring udvidelsen af krisebestemmelsen, hvilket i så fald vil resultere i, at Tivoli ville kunne modtage en kompensation på det oprindelige forventede niveau.

Når det er muligt for Tivoli at lave et nærmere skøn for kompensation for faste omkostninger, så vil Tivoli opdatere sine resultatforventninger.

Med venlig hilsen

Tom Knutzen                           Susanne Mørch Koch
Bestyrelsesformand               Adm. direktør

Kontaktperson: Pressechef, Torben Plank tlf. 22237440 / tpl@tivoli.dk

 

Vedhæftede filer

Tivoli AS - Fondsbørsmeddelelse nr 5 - 1 Kvartalsrapport 29042021 1. kvartalsrapport 2021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

07:48 Råvarer: Toppen tages af olieprisstigninger efter styrket dollar og udsigt til sanktioner
07:31 Novo får skåret stor luns af kursmålet efter Cagrisema-skuffelse
07:00 Obligationer/tendens: Højere renter frem mod uge spækket med nøgletal
06:47 Borgerlige partier varsler fælles front for at genvinde tabt tillid
06:46 Valuta: Dollar svækkes en smule forud for vigtige nøgletal
06:40 Novo nye vægttabsmiddel vil skuffe salgsmæssigt vurderer Jefferies: Kursmålet skæres
06:34 Microsoft vil investere 579 mia. kr. i AI-datacentre
06:34 PwC skal vente fire år på landsretsdom om mio.-erstatning
06:32 Asien: Microsofts investeringsplaner sender TSMC og Samsung op i blandet marked
06:30 Kalender med link - mandag den 6. januar
18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning