Tivoli udskyder Rasmus Klumps Verden
Selv om byggeriet til Rasmus Klumps Verden i Tivoli har været i gang siden oktober 2009 må Tivoli erkende, at årets lange vinter med historisk megen sne og kulde har været en for hård udfordring, når det gælder færdiggørelsen af det nye 1300 m2 store legeunivers.
Tivoli udskyder derfor den forventede åbning af Rasmus Klumps Verden til onsdag den 12. maj dagen før Kr. Himmelfartsdag.
- Vi er ærgerlige over forsinkelsen, men glæder os nu til, at Rasmus Klump flytter ind i Tivoli d. 12. maj. Vinteren har i år vist sig fra sin stærkeste side, og det er en svær udfordring, når det kommer til byggeri i vinterhalvåret. I stedet for at åbne Rasmus Klumps Verden i små etaper vælger vi at åbne det nye store forlystelsesområde for børnene den 12. maj - og det bliver værd at vente på, lover Stine Lolk, vicedirektør Hr & Kommunikation.
Tivoli åbner porten for årets sommersæson som planlagt den 15. april kl. 11:00
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1177
- næste ›