Topchef hos tysk energikoncern ser ikke strategisk grund til opkøb

Udgivet den 14-03-2024  |  kl. 12:52  |  
Arkiv: Foto

Den tyske energikoncern RWE ser ikke noget strategisk rationale i at gennemføre store opkøb, men mindre transaktioner kan ikke udelukkes.

Det siger selskabets topchef Markus Krebber til branchemediet Recharge.

Udtalelsen er interessant i lyset af, at der i januar var spekulationer om, at RWE havde sonderende samtaler om en mulig overtagelse af danske Ørsted.

Dengang forlød det af tyske Manager Magazin, at den danske stat som storaktionær i Ørsted skulle have afvist et opkøb.

Direkte adspurgt afviser Markus Krebber over for Recharge at kommentere januars Ørsted-spekulationer.

Men inden nåede han dog at give udtryk for, at selskabet alene ser opkøb som et middel til at udvide en strategisk position inden for forretningsområder, hvor man endnu ikke er en blandt de frem største inden for et bestemt område eller en bestemt teknologi.

- Der er ingen strategiske grunde til større M&A-transaktioner. Jeg vil ikke udelukke muligheden for at udvide porteføljen i mindre skala, som vi gjorde før jul med Vattenfall-projekterne i England. Men virksomhedsopkøb, det ser vi ikke i øjeblikket, siger Markus Krebber.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder