Topchef: Mærsk ser momentum fortsætte og ingen tegn på recession i USA

Udgivet den 07-08-2024  |  kl. 11:28  |  
Arkiv: Foto

Konflikten i Det Røde Hav og Mellemøsten har i første halvår givet et stort løft til fragtraterne, mens efterspørgslen også har vist sig stærkere end ventet ved årets begyndelse.

Hos A.P. Møller-Mærsk ser man momentum fortsætte ind i andet halvår - til trods for den stigende recessionsfrygt, der i denne uge for alvor har ramt de finansielle markeder.

En svag jobrapport og skuffende tal for fremstillingsindustrien i USA sendte markederne voldsomt ned og fik investorerne til at frygte, at en mulig recession var på vej til verdens største økonomi.

Det er dog ikke en frygt, man deler på Esplanaden. Her ser Mærsk momentum fortsætte ind i andet halvår.

- Vi har set en global økonomi, der har været utroligt stærk i første halvår og en markedsvækst på knap 7 pct. inden for containerfragt. Og vi forventer, at andet halvår bliver - måske lidt mindre stærkt - men stadig ret stærkt, lyder det fra administrerende direktør Vincent Clerc på onsdagens pressemøde i forbindelse med kvartalsregnskabet.

Det skyldes delvist, at konflikten i Mellemøsten og de vedvarende angreb på skibe i Det Røde Hav ikke ser ud til at finde en afslutning lige foreløbigt.

Dermed fortsætter den lange rute syd om Afrika, hvilket beslaglægger en stor mængde kapacitet på verdenshavene, der - sammen med en robust efterspørgsel - sender fragtpriserne op.

INGEN TEGN PÅ AMERIKANSK RECESSION

Dertil er der ingen af Mærsks data, der peger på en amerikanske recession lige i øjeblikket.

- Ud fra de data, som vi kigger på, så kan vi ikke se nogen som helst tegn på, at USA er på vej mod en recession. Lagerniveauet i USA er højere, end det var i starten af året, men det er ikke usædvanligt højt. Udbuddet for containere er for nuværende nogenlunde normalt, og aktiviteten i Asien - hvor meget de amerikanske kunder bestiller i Asien - det ser stadig meget robust ud, siger Mærsk-direktøren.

Samtidig er Europa tilsyneladende styret uden om en recession, som ellers var spået ved årets start, og det har betydet, at indkøbscheferne har skulle arbejde hurtigt for at matche varebeholdningen til efterspørgslen.

- Efter krigen i Ukraine har der været rigtig mange kunder, der har forventet en dyb recession. Derfor har de kørt lagrene ned og forventet lavere forbrug. Forbruget er faktisk holdt bedre end ventet, og der kommer et tidspunkt, hvor man venter en recession. Så kommer den ikke alligevel, og så er man nødt til at bestille mere for at få lagrene op, siger Vincent Clerc om situationen i Europa.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svensk batteriproducent skærer ned på ambitionerne og skal fyre
17:58 Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald
17:32 Boozt skal endnu en tur gennem retten - norsk skattevæsen anker igen dom
17:24 Zealand Pharmas fedmemiddel viser gode takter i fase 1b-forsøg med højere doser
17:20 Mandagens obligationer: Indedende renteløft udlignet over eftermiddagen
17:09 Mandagens aktier: Zealand i slutspurt i generelt positivt marked
16:56 Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre
16:30 Roche er i modvind på fedmekandidat
15:57 USA/åbning: Positiv start på ugen efter fredagsflop
15:36 Tyske ansatte i vindmøllesektoren vil sikres mod unfair kinesisk konkurrence
15:08 Vestas skal for første gang levere havvindmøller til USA
14:29 Baltic Dry-indekset stiger med 0,9 pct. på ugens første dag
14:15 USA/tendens: Op på hesten igen
14:09 Svensk regering gør klar til mpox-vaccine fra Bavaian for op til 98 mio. kr.
14:00 Arbejdsgivere og ansatte i techindustrien i USA delt mellem Harris og Trump
13:18 Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald
13:12 Europa/aktier: Britisk betting-virksomhed topper den europæiske handel
11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer