Topdanmark OVERBLIK Q1: Langt stærkere end ventet start på året
![Arkiv: Foto Arkiv: Foto](https://npinvestor.dk/sites/npinvestor.dk/files/styles/np_news_600x400/public/2882.jpg?itok=A_5SHFUb)
Forsikringskoncernen Topdanmark har tirsdag morgen aflagt regnskab for første kvartal - her er hovedpunkterne:
- Det forsikringsteknisk resultat opgøres i kvartalet til 437 mio. kr. mod 426 mio. kr. i samme periode sidste år. Det var langt over analytikernes forventninger på 310 mio. kr.
- Den positive overraskelse skyldes primært, at erstatningerne var noget lavere end ventet. Analytikerne havde ventet erstatninger for 1920 mio. kr. i kvartalet, men de endte på 1802 mio. kr. mod 1564 mio. kr. i første kvartal sidste år.
- Præmieindtægterne opgøres i kvartalet til 2797 mio. kr. mod 2500 mio. kr i første kvartal 2023. Analytikerne havde her ventet 2805 mio. kr. En del af stigningen i præmieindtægterne skyldes nyligt opkøbte Oona Health.
- Den organiske vækst i præmieindtægterne opgør Topdanmark i kvartalet til 4,3 pct.
- Investeringsresultatet viste en gevinst i kvartalet på 159 mio. kr. mod ventet en gevinst på 67 mio. kr. og 106 mio. kr. i første kvartal året før.
- Nettooverskuddet blev på 377 mio. kr. mod 373 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Her var forventningen 239 mio. kr.
- Topdanmark opjusterer forventningerne til hele 2024 og venter nu et nettoresultat på 1250-1525 mio. kr. inklusive afløb. Tidligere ventede selskabet et overskud på 1150-1425 mio. kr. Analytikerkonsensus lå før regnskabet på 1271 mio. kr. for 2024.
- Opjusteringen er særligt drevet af et godt investeringsresultat i første kvartal, men også forventninger om lavere omkostninger end tidligere vurderet spiller ind på den nye prognose, fortæller Peter Hermann, administrerende direktør i Topdanmark, i et interview med MarketWire.
(estimater for 2024 og 2025 justeret)
Tabel med tal fra Topdanmarks regnskab for første kvartal af 2024:
Mio. kr. | Q1 24 | Q1 24(e) | Q1 23 | FY 24(e) | FY 23 | FY 25(e) |
Præmieindtægter, skade | 2797 | 2805 | 2500 | 11.374 | 10.168 | 11.813 |
Forsikringsteknisk resultat | 437 | 310 | 426 | 1789 | 1507 | 2087 |
Investeringsresultat | 159 | 67 | 106 | 115 | 97 | 88 |
Resultat skade | 561 | 362 | 521 | 1875 | 1498 | 2095 |
Res. f. skat forts. aktivitet. | 514 | 328 | 511 | 1741 | 1424 | 1976 |
Periodens resultat | 377 | 239 | 373 | 1271 | 1051 | 1443 |
Combined ratio ex afløb (%) | 88,4 | 91,0 | 85,9 | 86,1 | 87,6 | 84,4 |
Combined ratio (%) | 84,8 | 88,9 | 83,6 | 84,4 | 85,6 | 82,5 |
Udbytte (kr.) | - | - | - | 14,7 | 11,5 | 16,5 |
(e) = medianestimat baseret på estimater fra op til 10 finanshuse indsamlet af Topdanmark 8/4
Forventninger til 2024:
Ved Q1 24 | Ved FY 23 | |
Organisk præmievækst | over 4,5% | over 4,5% |
Combined ratio inklusive afløb | 81,8-84,8 | 82-85 |
Nettoresultat i mio. kr. | 1250-1525 | 1150-1425 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1177
- næste ›