Topotarget gennemfører emission
Biotekselskabet TopoTarget har gennemført den rettede emission, og selskabet tilføres dermed et bruttoprovenu på 126 mio. kr.
Den rettede emission blev fuldtegnet med godt fire millioner aktier á nominelt 1 krone til kurs 30,50.
- Vi er meget tilfredse med kapitalrejsningen i dag. En stærk finansiel position vil styrke udviklingen af firmaets produktportefølje. Ud over støtte fra adskillige af TopoTargets institutionelle aktionærer er vi især glade for at se, at flere nye internationale biotek-investorer og også nye danske institutionelle investorer tager del i denne kapitaludvidelse, siger Topotargets administrerende direktør Peter Buhl Jensen.
De nye aktier, der også giver ret til udbytte for regnskabsåret 2006, afregnes 1.december og ventes noteret på fondsbørsen første gang på mandag 4. december.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›