Torsdagens aviser med Mærsk, Ørsted og Danske Bank

Udgivet den 12-07-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

C25-SELSKABER ANGRIBES: FARVER NØGLETAL POSITIVE

Danmarks største børsnoterede virksomheder sløser med retningslinjerne, når det gælder afkast af den investerede kapital. Aktieanalysechef Niels Leth fra Carnegie ser flere store problemer, herunder muligheden for store chefbonusser, selv om der er foretaget fejlslagne opkøb. (Forside, side 6-7)

DE EUROPÆISKE CONTAINERREDERIER SKAL KONSOLIDERE SIG

Mens Hapag-Lloyd afviser et parløb med franske CMA, mener analytiker, at en stor europæisk fusion er nødvendig for at opretholde balancen i markedet. (Side 8)

DANSK IT-STARTUP SIGTER MOD BØRSEN I NEW YORK

Det to år gamle it-startup Forecast har fået 18 mio. kr. i frisk kapital. Det giver Forecast mulighed for at komme hurtigere ud over rampen, hvor målet er New York Stock Exchange. (Side 10)

EU ÅBNER GULDMINE FOR DANSKE KONCERNER

Ny afgørelse fra EU-Domstolen stempler danske regler om sambeskatning som for stramme. Danske koncerner kan stå i kø for at få glemte fradrag. (Side 17)

BERLINGSKE BUSINESS

TRUMPS TOLDKRIG STYRER MOD GLOBAL TRUSSEL

USA's præsident Donald Trump varsler en optrapning af handelskrigen med Kina og USA. Men amerikanerne kan gå et skridt videre og direkte bremse import af kinesiske og europæiske varer til stor skade for den økonomiske udvikling, advarer professor. (Forside, side 3-6)

MÆRSK RAMT AF DEN PERFEKTE STORM

A.P. Møller-Mærsk er ramt af "The Perfect Storm". Koncernen er ramt af eksterne nedture i den globale handel, som Mærsk ikke selv er herre over, og samtidig presset tilbage af svigtende tillid til topledelsen på Esplanaden. (Side 3)

LARS LARSEN VIL INDRETTE HOTELLER

Jysk-ejer Lars Larsen bringer sit møbelimperium i spil og satser på indretning af hoteller med møbler fra Bolia og Ilva. Hans indretningsfirma Interior Direct har længe levet under radaren, men ved at inddrage porteføljen af møbelselskaber satser Lars Larsen på succes. (Side 8-9)

ØRSTED SIDDER STADIG MED OLIE- OG GASRØR I NORDSØEN

I september 2015 annoncerede Ørsted, at man ville sælge sine olie- og gasrør i Nordsøen til Energinet.dk. Tre år senere sidder det ellers salgsvante Ørsted stadig med aktiverne. (Side 10)

DANSKE BANKS TALSMAND I SAG OM HVIDVASK STOPPER

Danske Banks chef for Group Compliance, Anders Meinert Jørgensen, har det seneste år været Danske Banks talsmand i hvidvaskskandalen. Nu har han sagt op. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MILLIARDREGNING TIL SKAT FRA UDENLANDSKE INVESTERINGSFORENINGER

Udenlandske investeringsforeninger har fået EU-Domstolens ord for, at Danmark har opkrævet udbytteskat i strid med EU-retten. Samlet kan det dreje sig om et milliardbeløb, der kræves betalt tilbage. (Forside, side 4-5)

BANKERNE SLÅS OM ERHVERVSKUNDER

Kampen om erhvervskunderne spidser til i landets banker. Over for Nationalbanken svarer seks af 17 banker, at konkurrenters tilbud har tvunget dem til at lempe kravene og skære i prisen over for erhvervskunder. (Side 3)

DANSKE BANKCHEF STOPPER

Chefen for Danske Banks compliancefunktion, der blandt andet skal være med til at sikre bankens overholdelse af hvidvaskreglerne, har sagt sin stilling op. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

10:30 Europæiske naturgaspriser falder for tredje dag i træk
09:59 Chicago-børs flytter til Texas i forsøg på at skabe en ny finansiel hovedstad
09:19 Tyske prisstigninger aftager efter måneder med inflationshop
09:14 Aktier/åbning: Genmab tordner i vejret efter regnskab
09:04 Genmab går frem i de første handler efter regnskab
08:56 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for nye pristal
08:37 Japanske bilgiganter Honda og Nissan dropper fusion - NY1
08:33 Finsk FLS-konkurrent overrasker med højere udbytte end ventet
08:28 NNIT/SEB: Kursmål sænkes til 121 kr. fra 153 kr. af SEB - fastholder "køb"
08:27 Britisk økonomi voksede overraskende i fjerde kvartal
08:18 Råvarer: Oliepriserne falder efter en potentiel fredsaftale mellem Rusland og Ukraine
08:06 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte på øget fredshåb med fokus på regnskabsaktuelle Genmab
07:13 Obligationer/tendens: Mindre rentefald i sigte med øjnene rettet mod nye pristal
07:07 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:35 Genmab planlægger tilbagekøb af omkring 1,9 mio. egne aktier
06:35 Genmabs topchef om vigtig partnerafgørelse: Langsigtede investorer sidder på deres hænder
06:35 Genmab/Sydbank: Stærk prognose og flot bundlinje men option spøger stadig
06:35 Genmabs guldæg slår forventningerne - bundlinjen klart bedre end forudset
06:32 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:32 Valuta: Amerikansk inflation og politik præger handlen