Torsdagens aviser med Nordea, Carlsberg og Novo Nordisk
BØRSEN
PFA-BOSS VURDERER AT S-UDSPIL GÅR FOR VIDT
Socialdemokratiet går for langt med forslaget om, at nedslidte automatisk skal have ret til tidligere pension. Det mener PFA-topchef Allan Polack. Forslaget går imod at øge arbejdsudbuddet. (Forside, side 18-19)
SURE KUNDER KOSTER NORDEA MARKEDSANDELE
Nordeas markedsandel på det danske bankmarked fortsatte i 2018 med at falde på grund af dårlig kundetilfredshed. Topledelsen lover forbedringer. (Side 6-7)
BIOS STOPPER IKKE VED FALCK MEN GÅR EFTER SØGAARD
Hollandske Bios vil gå efter alle, som har været en del af Falcks smædekampagne, der drev Bios ud af landet. Det gælder også Falcks tidligere topchef Allan Søgaard. (Side 8)
NOVO VENTER DYRERE FORSIKRINGER I USA
Lykkes det USA at forbyde rabatter til mellemmænd, vil det give dyrere forsikringer, men komme fattige til gode, mener Novo Nordisks topchef. (Side 9)
CARLSBERG RAMMER OPKØBSMUR
Carlsberg leder efter opkøbsmuligheder i et marked, der efter flere års konsolidering strammer til. Topchef væbner sig med tålmodighed. (Side 10)
SUNSTONE REJSER NY BIOTEKFOND: INVESTORS MARKED
Sunstones fjerde biotekfond har fået 600 mio. kr. i kassen og går efter 1,1 mia. kr. i alt. Færre fonde har skabt gyldne vilkår for de tilbageværende. (Side 11)
TYSKLAND OG STÆRKE AFGRØDER SKAL SIKRE DLG REKORDÅR
Efter at have kæmpet med tørke og dertilhørende ringe høst i 2018 spår milliardkoncernen DLG et rekordår i 2019. (Side 14)
BERLINGSKE BUSINESS
BIOS VARSLER ERSTATNINGSKRAV OG POLITIANMELDELSER
Med Konkurrencerådets ord for Falcks ulovlige smædekampagne jagter Bios' hollandske ledelse nu en trecifret millionerstatning, ligesom selskabet varsler politianmeldelser af centrale personer. (Forside, side 4-6)
CARLSBERGS HAR TRE STORE UDFORDRINGER
Carlsberg har skiftet hele topledelsen ud i løbet af meget få år, omkostningerne og gælden er barberet ned, og finanserne er styrket. Nu er udfordringerne vækst og strategien for fem, ti år frem i tiden samt hvor Carlsberg skal placere sig blandt verdens top fem-bryggerier. (Side 2)
NORDEA SATSER PÅ AT KUNNE ØGE BANKFORRETNINGEN
Siden 2014 er omsætningen i Nordea faldet med 12 pct., og Nordens største bank skal nu til at vise vækst. Også i Danmark er forretningen under pres. Men der er dog lyspunkter. (Side 12)
CARLSBERG HAR FREMGANG FOR ALLE INDSATSOMRÅDER
2018 blev et solidt år for den danske bryggerikoncern, der leverede pæn vækst på alle væsentlige indsatsområder. Den snart tre år gamle strategiplan, viser nu sit værd, vurderer analytiker. (Side 12)
FRYGT AFLØST AF LETTELSE PÅ DANSK AKTIEMARKED
Halvdelen af C25-virksomhederne har nu aflagt regnskab. De fjerner aktiemarkedets værste frygt: Der er intet, der peger mod en recession. (Side 13)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
CARLSBERGS GRØNNE AMBITIONER UDFORDRES AF VÆKST I ASIEN
Carlsberg sælger masser af øl til tørstige kinesere. Men udviklingen er en tosidet mønt, for væksten hæmmer samtidig landvindingerne i den danske bryggerikoncerns ambition om at være så bæredygtig som muligt. (Forside, side 6-7)
LAVPRISFOND INDTAGER FONDSBØRSEN
Danske investorer får nu mulighed for at lægge en international bestseller i deres porteføljer. Torsdag bliver det for første gang muligt at handle en såkaldt ETF, der er noteret på dansk grund. (Side 7)
GROVVAREGIGANT FIK HEDESLAG MEN FANDT ALLIGEVEL GULD
Tørken har kostet dyrt for grovvaregiganten DLG, som til gengæld skovler penge ind på andre forretningsområder. Koncernens energiforretning tjener over 500 mio. kr. (Side 8)
NORDEA HAR FØRST BYGGET INFRASTRUKTUREN
Topchef i Nordea i Danmark, Frank Vang-Jensen, erkender, at banken måske har kigget for meget indad. Men banken er nu begyndt at vende blikket udad mod kunderne. (Side 12)
NETCOMPANY HAR ØGET SIN OMSÆTNING -VIL BRUGE OVERSKUD PÅ OPKØB
It-selskabet Netcompany øgede omsætningen med 45 pct. til over 2 mia. kr. i årsregnskabet for 2018. Selskabet oplyser samtidig, at det ligger i opkøbsforhandlinger med en unavngiven it-virksomhed. (Side 13)
/ritzau/FINANS