Torsdagens danske avisuddrag med Novo Nordisk og Vestas

Udgivet den 10-03-2016  |  kl. 07:04  |  

BØRSEN:

LAMPEKOMET LOKKER INVESTORER MED VÆKSTMIRAKEL

Hesalight er gået på jagt efter nye penge, og det er opsigtsvækkende løfter, som ejer Lars Nørholt lokker med. Men professor Frank Thinggaard påpeger, at pengene fosser ud af kassen og opfordrer mulige investorer til at være vågne. (forsiden og side 6-7)

RIVALER ÅBNE FOR AFTALER MED TOTALKREDIT-BANKER

Hvis partnerbankerne i Totalkredit vil samarbejde med rivalen BRF kredit, er de velkomne ifølge direktør. Også Realkredit Danmark er åben. (side 8)

NOVO-MILLIONER SKAL SIKRE LANGT FLERE LEVEDYGTIGE BIOTEKBABYER

En indsprøjtning på 20 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal hjælpe biotek-projekter. Administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, Birgitte Nauntofte, forventer op mod 25 virksomheder skabt på fem år. (side 9)

UDBRYDERE FRA COLOPLAST VIL SCORE HURTIG GEVINST

SEED Capital smider millioninvestering efter den nyopstartede virksomhed Magcath, som satser på lynsalg til en af de globale medikokoncerner. (side 11)

OLIEBRANCHE: LØBET VED AT VÆRE KØRT FOR KLIMAMÅL

Momentum for at nå EU's målsætning om mere miljøvenlig benzin er ved at glide, advarer en række virksomheder. (side 12)

OW BUNKERS SØSTERSELSKAB HIVER REKORDREGNSKAB HJEM

I et presset marked fortsætter skibsprovianteringsselskabet Wrist Ship Supply med at tage markedsandele. Opkøb og investeringer sikrer vækst. (side 14)

NOVO KØBER ANDEL I AMERIKANSK TALKNUSER FOR MILLIARDER

Novo Nordisk Fondens investeringsselskab har sammen med Nordic Capital købt amerikanske ERT, der knuser data om lægemidler. (side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

NYKREDIT-REBELLER TABTE SLAGET I ROSKILDE

På de to foregående dages valg til Nykredits repræsentantskab fik modstandere af den planlagte børsnotering først medvind og derefter modvind. De udgør foreløbig et meget lille mindretal, men arbejdet for at forhindre en børsnotering af det sidste foreningsbaserede realkreditselskab fortsætter. (side 6-7)

NYT DANSK MÆRKE SKAL HJÆLPE SKRANTENDE SVINEEKSPORT TIL SVERIGE

Den omdiskuterede dyrevelfærdsmærkning af dansk svinekød kan ifølge notat sikre eksport til svenskerne, der i stigende grad dropper dansk svinekød. Men det synes at være en næsten uoverkommelig opgave. (side 8-9)

KRISE I BRØNDBY: SLUNKEN PENGEKASSE OG KAOS I LEDELSEN

Fodboldvirksomheden Brøndby er både økonomisk, ledelsesmæssigt og sportsligt i krise. Der kan blive behov for ny kapitel i år, samtidig med at kaos hersker på ledelsesgangen. (side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

ORDREBOGEN BUGNER HOS VESTAS

Der er stadig tre uger tilbage af første kvartal. Alligevel er Vestas og topchef Anders Runevad på rekordkurs, når det gælder jagten på nye ordrer. Det får Jyske Bank til at skrue op for Vestas-blusset. (side 4)

BRITISKE FINANSFOLK FÅR SKYLDEN FOR NYKREDITS DEROUTE

Nykredit ville først have annonceret børsplanerne på et repræsentantskabsmøde i næste uge. Rygter fremrykkede processen, da en britisk finansmand fra London kontaktede Nykredit - men det er ifølge en ekspert ingen undskyldning for den dårlige kommunikation. (side 7)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:07 Fredagens aktier: Grøn ugeafslutning med Novo og ISS i toppen
16:29 Europæiske forsvarsaktier på vej mod største ugentlige stigning i 16 måneder
16:11 ALK-Abellós topchef køber 1606 aktier for en kvart million
15:53 USA/åbning: Sygekassegigant får kurstæsk i rød åbning
15:51 Ikke overraskende at Novos Wegovy er fjernet fra FDA's mangelliste - Sydbank
15:25 Mangel på Novos diabetes- og fedmemiddel i USA er ovre ifølge FDA
14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025
09:32 Råvarer: Forstyrrelser i Ruslands forsyninger holder oliepriserne stabile