Trump: Kim og jeg vil snart underskrive et dokument

Udgivet den 12-06-2018  |  kl. 07:22  |  

USA's præsident, Donald Trump, siger efter en arbejdsfrokost med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, at de to snart vil underskrive et uspecificeret dokument.

Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

Samtidig siger Trump, at de to har gjort "store fremskridt" under deres topmøde i Singapore.

Adspurgt af journalister hvordan mødet går, svarer den amerikanske præsident:

- Der er gjort store fremskridt - det er meget positivt. Det går bedre, end nogen kunne have forventet.

- Nu går vi ind og skriver under, siger han uden at give yderligere detaljer om, hvad dokumentet kommer til at indeholde.

Inden tirsdagens arbejdsfrokost mødtes Trump og Kim alene i 41 minutter. Kun deres tolke var også til stede.

Mødet gik ifølge Trump "rigtig, rigtig godt".

- Vi har et fremragende forhold, lød det fra præsidenten ved middagstid tirsdag lokal tid.

På topmødet diskuterer de to ledere atomnedrustning på den koreanske halvø og mildere sanktioner mod Nordkorea.

Det sker sammen med ministre og embedsmænd fra begge lande.

Det er første gang i historien, at en siddende amerikansk præsident og en nordkoreansk leder mødes.

/ritzau/

Ritzau

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
1,69%
 
19/10/18

 
1,48%
 
19/10/18

 
1,04%
 
19/10/18

 
-1,18%
 
19/10/18

 
-2,08%
 
19/10/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder