Tryg har næsten nået sine 2020-mål et år før tid

Udgivet den 22-01-2020  |  kl. 08:32  |  
Arkiv: Foto

Forsikringsselskabet Tryg har onsdag morgen afleveret regnskab for fjerde kvartal. Her er hovedpunkterne fra regnskabet:

* Det er investeringsafkastet, der for alvor rykker for Tryg i de sidste tre måneder af 2019. Det blev på 198 mio. kr. eller 111 mio. kr. højere end i fjerde kvartal 2018.

* Trygs samlede investeringsportefølje udgør 40 mia. kr.

* Nettoresultatet landede på 705 mio. kr., hvor analytikerne ifølge et gennemsnitsestimat indsamlet af Tryg havde regnet med et kvartalsoverskud på 639 mio. kr

* Det er privatområderne i Danmark og Norge, Alka og relaterede synergier samt et lavere niveau af vejr- og storskader, der især bidrager til resultat, skriver Tryg i regnskabet.

* Bruttopræmieindtægterne på privatkundeområdet var på 3059 mio. kr. mod 2679 mio. kr. i fjerde kvartal. Og combined ratio her var på 83,8 i mod 80,1 i samme periode i 2018.

* Selskabet har fortsat en målsætning om i 2020 at opnå et forsikringsteknisk resultat på 3,3 mia. kr., en egenkapitalforrentning efter skat på minimum 21 pct., en combined ratio på maksimalt 86 pct. og en omkostningsprocent på omkring 14.

* Tallene viser, at Tryg allerede sidste år var godt på vej til at indfri sine 2020-mål. Det forsikringstekniske resultat var sidste år 3,2 mia. kr., egenkapitalforretningen på 24,6 pct., combined ratio var på 85,1 pct. for året, og omkostningsprocenten landede på 14,2 pct.

* Opkøbet af Alka i 2018 har været et godt køb for Tryg. Regnskabet for de sidste tre måneder af 2019 viser en præmievækst på samlede 10,4 pct. Uden Alka ville præmievæksten have været på 5,6 pct.

Tabel for Trygs regnskab for fjerde kvartal af 2019:

Mio. kr. Q4 2019 Q4 2019 (e) Q4 2018 2019 2019 (e)
Bruttopræmieindtægter 5479 5514 5053 21.741 21.781
Forsikringsteknisk resultat 762 778 596 3237 3251
Investeringsafkast 198 87 -330 579 468
Resultat før skat 940 817 149 3628 3506
Nettoresultat 705 639 110 2843 2773
Combined ratio 86,1 85,9 88,2 85,1 85,1
Udbytte (kr. per aktie) 1,70 1,70 1,65 6,80 6,80
Ekstraord udbytte 1,65 - - 1,65 1,41

(e) indsamlet af Tryg .

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder