Tryg leverer stærkere vækst og forsikringsindtjening end ventet

Udgivet den 25-01-2024  |  kl. 07:38  |  
Arkiv: Foto

Vejrskaderne var igen i fjerde kvartal højere end normalt for forsikringskoncernen Tryg.

Men trods de vejrmæssige udfordringer kunne selskabet torsdag morgen dog fremvise et stærkere resultat af forsikringsdriften end ventet.

I kvartalet gav forsikringsdriften et teknisk resultat på 1654 mio. kr., mens analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Tryg havde ventet et resultat på 1572 mio. kr.

I samme kvartal sidste år var forsikringsresultatet på 1472 mio. kr.

For hele 2023 blev forsikringsresultatet dermed på 6399 mio. kr., og i regnskabet gentager Tryg i øvrigt målsætningen for 2024 om et resultat på den post på 7,2-7,6 mia. kr.

Forsikringskoncernens toplinje, som udgøres af præmieindtægterne, endte i fjerde kvartal på 9396 mio. kr. mod 9220 mio. kr. i samme kvartal året før. Her var analytikerkonsensus på 9210 mio. kr.

I lokale valutaer steg præmieindtægterne i kvartalet med 6,3 pct.

På investeringssiden skabte Tryg et positivt investeringsresultat i kvartalet på 146 mio. kr., mens analytikerne til sammenligning havde estimeret et plus på 231 mio. kr.

I fjerde kvartal af 2022 var finansmarkederne endnu mere positive, hvilket udmøntede sig i et investeringsresultat på 549 mio. kr.

På bundlinjen kan Tryg fremvise et lidt større overskud på 1129 mio. kr. sammenlignet med 1081 mio. kr. i samme kvartal året før. Forventningerne hos analytikerne lød på 1096 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause