Tyskland: Ifo-indeks, februar: 89,8 (91,1)

Udgivet den 18-03-1999  |  kl. 10:19  |  

København--18. marts--NetPosten--Erhvervstilliden i Tyskland var dårligere end forventet i februar, viser en ny analyse fra det tyske konjunkturinstitut Ifo torsdag.

Ifo-indekset for erhvervstillid viste i februar et fald til 89,8 fra 91,1 i januar. Markedet havde ventet et stort set uforandret indeks på 91,0.

Euroen var ellers blevet styrket op til offentliggørelsen på rygter om, at Ifo-indekset skulle vise sig bedre end ventet, hvilket øgede håbene om en snarlig bedring i de europæiske vækstudsigter.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder