Tyskland: IFO-indekset overrasker positivt - falder mindre end ventet

Udgivet den 24-09-2018  |  kl. 10:07  |  

Det tyske erhvervstillidsindeks IFO udviklede sig bedre end ventet i september.

Indekset faldt marginalt til 103,7 fra 103,9 i august, men lå en del over økonomers forventning om en værdi på 103,2 ifølge Bloomberg News.

Respondenternes vurdering af det nuværende forretningsklima faldt til 106,4 fra 106,5. Til sammenligning havde økonomerne her ventet et fald til indeks 106,0.

Også forventningsindekset var bedre end ventet med en værdi på 101,0 i september mod 101,3 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg ventet et fald til 100,5.

Det tyske IFO-indeks dækker over omtrent 7000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og deres forventninger til de kommende seks måneder.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Relaterede nyheder