Tyskland: Indkøbschefernes aktivitetsindeks trukket op af servicesektoren i december
De tyske PMI-målinger, der tager temperaturen på indkøbschefernes syn på den økonomiske aktivitet, overraskede samlet positivt i den foreløbige opgørelse for december.
Det viser tal fra HCOB, der står bag indeksene, mandag formiddag.
Det overordnede indeks steg i julemåneden til 47,8 mod ventet 47,5 blandt økonomerne ifølge Bloomberg News. Målingen for november viste 47,2.
Det er især PMI for servicesektoren, der overrasker positivt. Indekset er opgjort til 51,0 mod ventet 49,3 blandt økonomerne og 49,3 i november.
PMI fremstilling opgøres til gengæld til 42,5, eller lidt lavere end de ventede 43,1. Det er samtidig et fald fra 43,0 i november.
Indeksene er konstrueret så 50,0 er det neutrale niveau. Dermed indikeres der fortsat samlet set aftagende aktivitet.
.\\˙ MarketWire