Tyskland: SPD led stort nederlag ved delstatsvalg
København--6 september--NetPosten--Tysklands socialdemokratiske regering led i weekenden et sviende nederlag ved delstatsvalgene i Saarland og Brandenburg.
I Saarland mistede SPD kontrollen med delstatsparlamentet til fordel for oppositionspartiet CDU. SPD gik 5,0 pct.point ned til 44,4 pct., mens CDU gik 6,9 pct.point frem til 45,5 pct.
I Brandenburg forblev SPD det største parti, men er her nødt til at se sig om efter en koalitionspartner. SPD gik 14,6 pct.point tilbage til 39,5 pct., mens SPD gik 7,7 pct.point frem til 26,4 pct.
Forbundskansler Schröder (SPD) erkendte, at det er hans regerings vanskelige finanspolitiske reformer, der har skylden for tilbagegangen. Men han insisterede samtidig på, at budgetbesparelserne vil skride frem som planlagt, "fordi der ikke er noget alternativ".