Tysklands Kohl har fortsat positive forventninger til tysk arbejdsmarked
Berlin--22.maj--NetPosten--Tysklands kansler Helmut Kohl gentog i dag, at han har fuld tiltro til, at der vil ske et opsving på det tyske arbejdsmarked.
Helmut Kohl har, på trods af det temmeligt moderate opsving i økonomien, tiltro til en fremgang i beskæftigelsen i år. "Jeg er meget sikker på, at vi vil opnå nogen fremgang på arbejdsmarkedet", sagde Kohl på en pressekonference i Berlin, skriver nyhedsbureauet MarketNews. Regeringens målsætning er, i følge Kohl, at skabe 100.000 nye arbejdspladser i Østtyskland, for at stoppe den stigende arbejdsløshed i de østlige regioner.
Regeringen satte sig i 1996 det mål, at man vil halvere arbejdsløsheden inden år 2000, men Kohl ser nu ud til at trække lidt i land. "Det er altid blevet sagt, at vi har vores problemer med at nå dette mål", sagde kansleren.