Udenlandske investorer køber stort ind af kinesiske aktier
Der var gang i de kinesiske aktiemarkeder torsdag, hvor udenlandske investorer slog til og sendte de ledende indeks op. Eliteindekset CSI 300 steg 2,3 pct., hvilket var det største plus siden 25. juli.
Hang Seng-indekset i Hongkong steg 2,5 pct., og Shanghai Composite steg 1,4 pct. og CSI 300 gik frem med 2,9 pct.
Ifølge Reuters strømmede der 13,5 mia. yuan svarende til 13,7 mia. kr. ind via Stock Connect torsdag, og det er det højeste beløb, der er blevet købt aktier for i fem måneder.
Finanshuset Huajin Securities noterer sig, at købene bunder i, at markederne venter rentenedsættelser i USA i begyndelsen af næste år, og også de seneste data fra Kina viser markant fremgang.
Blandt andet lå indtjeningen i de kinesiske industrivirksomheder i november med tocifrede stigninger. I november steg indtjeningen 29,5 pct. mod 2,7 pct. i oktober, viser tal fra det kinesiske statistikbureau, National Bureau of Statistics.
.\\˙ MarketWire