Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
Royal Unibrew har haft en overraskende stærk start på året og torsdagens tidligere kvartalsregnskab med tilhørende opjustering ventes belønnet, vurderer Jyske Bank i en kommenter.
- Aktien forventes at stige 2-5 pct. på annonceringen.
- I første kvartal slår Unibrew forventningerne på salg og indtjening med 3,4 pct. og 6,5 pct., med en organisk volumen- og omsætningsvækst på 6,0 pct. og 10,0 pct. mod forventet 2,2 pct. og 6,7 pct., skriver Henrik Hallengreen Laustsen, senioranalytiker i Jyske Bank, i en kommentar.
Unibrew venter nu et samlet driftsresultat (EBIT) på 1875-2025 mio. kr. i 2024 mod tidligere ventet 1800-1950 mio. kr.
- At Unibrew opjusterer så tidligt på året og alene som følge af interne forhold og ikke en ændring i forbrugeradfærden anser vi som positivt for aktien, da det vidner om solid omkostningskontrol - et element, som har manglet lidt de sidste par år, konstaterer Jyske Bank-analytikeren.
Bryggeriaktien steg torsdag 1,5 pct. til 440,40 kr. inden kvartalsregnskabet, der blev offentliggjort efter børslukketid.
Jyske Bank gentager sin anbefaling "hold" af Unibrew med et kursmål på 525 kr.
.\\˙ MarketWire