USA/åbning: Grøn åbning efter positive regnskaber fra banker

Udgivet den 13-10-2023  |  kl. 15:44  |  

Det amerikanske aktiemarked åbner i plus efter flere regnskaber fra blandt andet tre storbanker og kapitalforvalteren Blackrock.

Torsdag lukkede de tre ledende indeks med fald for første gang i fem dage efter høje inflationstal, men fredag stiger alle tre indeks ved åbningen.

Dow Jones åbner 0,6 pct. højere, S&P 500 ligger 0,5 pct. højere og Nasdaq 100 åbner 0,2 pct. højere.

Fredagens handel er mærket af positive regnskaber fra de tre amerikanske storbanker JPMorgan, Wells Fargo og Citigroup, der alle er kommet med regnskaber forud for åbningen af markedet, og bankaktierne styrter i vejret fra start.

REGNSKABER FRA STORBANKER

JPMorgan leverede et regnskab for tredje kvartal fredag, der var bedre, end analytikerne havde ventet.

Den amerikanske storbank har landet ordinære indtægter på 40,69 mia. dollar i kvartalet, mens forventningen var 39,92 mia. dollar.

Samtidig er den justerede indtjening per aktie endt på 4,33 dollar mod 3,12 dollar i samme kvartal året før.

Aktien stiger 4,1 pct. i den indledende handel.

Storbanken Wells Fargo kom også med regnskab, der har skudt bankaktien i vejret med 3,5 pct.

Wells Fargo kom ud af tredje kvartal med et overskud per aktie på 1,48 dollar mod ventet 1,25 dollar ifølge Bloomberg News.

Også indtægterne er en god bid større end forudset af analytikerkorpset. De landede på 20,9 mia. dollar mod ventet 20,2 mia. dollar.

Udover JPMorgan og Wells Fargo leverede også storbanken Citigroup tal fredag inden børstid.

Den justerede indtjening per aktie endte i tredje kvartal på 1,63 dollar, mens konsensus var 1,21 dollar per aktie, ifølge estimater fra Bloomberg.

Samtidig endte de samledede indtægter på 20,14 mia. dollar, hvilket også var bedre end analytikernes forventning om 19,32 mia. dollar.

Det er ifølge Bloomberg News det bedste kvartal for finanskoncernen i otte år.

Aktien stiger 3,2 pct.

UNITEDHEALTH SKRUER OP FOR FORVENTNINGER

Unitedhealth, der er USA's største sygekasse, ser lidt mere positivt på hele året, efter at tredje kvartal er landet bedre end ventet.

Det betyder, at sygekassen har løftet bunden af intervallet for sine forventninger til 2023, hvor der nu ventes en justeret indtjening per aktie på 24,85-25 dollar per aktie mod tidligere 24,70-25 dollar per aktie.

Analytikerne havde ventet 24,84 dollar per aktie, fremgår det af Bloomberg News.

Det sker efter et tredje kvartal, der er landet bedre, end analytikerne på forhånd havde ventet.

Den justerede indtjening per aktie endte i kvartal på 6,56 dollar mod et estimat på 6,32 dollar per aktie. Det skal ses i forhold til 5,79 dollar i samme kvartal året før.

Aktien stiger 3,0 pct.

Den amerikanske kapitalforvalter Blackrock er også kommet med regnskab for tredje kvartal fredag, hvor indtjeningen var bedre end ventet, men posten "aktiver under forvaltning" skuffede.

Blackrock leverede en indtjening per aktie på 10,91 dollar mod ventet 8,20 dollar og 0,55 dollar i samme kvartal året før.

Derimod skuffede posten aktiver under forvaltning, der kom ind på 9,10 mia. dollar mod en forventning om 9,23 mia. dollar. Det var dog stadig 14 pct. bedre end i tredje kvartal sidste år.

Blackrock-aktien dykker 1,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet