USA/åbning: Grøn start på speciel aktiedag

Udgivet den 21-09-2018  |  kl. 15:44  |  

De amerikanske aktier er åbnet i grønt fredag, der kan gå hen at blive en voldsom aktiedag på Wall Street.

Efter få minutters handel stiger S&P 500-indekset med 0,3 pct., mens Nasdaq løftes 0,2 pct., og Dow Jones-indekset stiger 0,3 pct.

Ifølge Bloomberg News er der fredag mulighed for større udsving end normalt og stor omsætning på det amerikanske marked.

Årsagen er, at to relativt sjældne begivenheder falder sammen.

Det drejer sig dels om "quadruple witching," der dækker over en begivenhed, hvor futures på de store aktieindeks og enkeltaktier udløber samme dag. Da det senest skete - den 15. juni - steg omsætningen med S&P 500-aktier med 75 pct. sammenlignet med omsætningen måneden før.

Oveni skal markedet desuden forholde sig til endnu en stor begivenhed, idet der gennemføres den største justering af brancheindeksene i S&P 500-indekset siden 1999.

- Der er potentiale for en ret volatil dag med kombinationen af "quadruple witching", som kun sker fire gange om året, og en ændring af S&P 500-brancheindeksene, som næsten kun sker en gang i ens levetid, siger chefstrateg Art Hogan fra B. Riley FBR til Bloomberg News.

CANNABIS-SODAVAND STADIG ET HIT

Blandt enkeltaktierne stikker det lille selskab New Age Beverages fortsat ud fra mængden med voldsom fremgang.

Aktien er steget voldsomt alle dage i denne uge efter annonceringen af, at selskabet vil præsentere flere læskedrikke indeholdende cannabis på en messe i oktober.

I fredagens tidlige handel stiger New Age Beverages med 24,6 pct. til 9,78 dollar efter fremgang på mellem 22,6 og 79,6 pct. på samtlige dage i denne uge.

Siden fredag i sidste uge er selskabet - inklusive stigningen i fredagens formarked - blevet løftet med 515 pct.

Modsat negativ er stemningen omkring chipproducenten Micron Technology, der falder med 3,7 pct. til 44,35 dollar fra start - i øvrigt under stor volumen.

Det sker, efter at selskabet har luftet skuffende forventninger til første kvartal af regnskabsåret 2018/19, hvor der ventes en omsætning på 7,9-8,3 mia. dollar, mens analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News sigter efter 8,45 mia. dollar.

Indtjeningen per aktie ses af Micron Technology ramme omkring 2,95 dollar i første kvartal, mens analytikernes forventninger til den post inden meldingen var 3,10 dollar.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
2,45%
 
23/10/18

 
2,01%
 
23/10/18

 
1,24%
 
23/10/18

 
-0,72%
 
23/10/18

 
-1,58%
 
23/10/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder