USA/åbning: Mastercard godt fra start i tøvende marked

Udgivet den 01-05-2014  |  kl. 15:54  |  

Kreditkortudstederen Mastercard er blandt de aktier, som skiller sig ud i et tøvende, amerikansk marked, som venter på fredagens arbejdsmarkedsrapport. Der er stort set ingen reaktion på et skuffende tal for nytilmeldte ledige, som opvejes af overraskende høj vækst i amerikanernes indkomst og forbrug.

Efter knap 10 minutters handel ligger S&P 500-indekset til et fald på 0,1 pct., og et lignende fald ser man i Dow Jones Industrial, som satte rekord onsdag. Nasdaq-indekset stiger til gengæld med 0,1 pct.

Mastercard kom pænt ud af første kvartal, men kun lidt bedre end ventet på bundlinjen. Overskuddet per aktie var på 73 cent, hvilket var en enkelt cent over analytikernes forventninger. Omregnet til faktiske tal svarer det til et plus på 870 mio. kr. - eller en resultatfremgang på 14 pct. På toplinjen var det også en smule bedre end ventet. Omsætningen var på 2,18 mia. dollar mod estimerede 2,14 mia. dollar.

- Vi har sparket året i gang med et stærkt kvartal til trods for en blandet global økonomi. Vi sikrede flere nye aftaler, herunder med tre af de største detailkæder, udtaler topchef Ajay Banga i regnskabet.

Mastercard-aktien stiger 4,2 pct.

Helt så godt går det ikke for de regnskabsaktuelle olieselskaber Conocophillips og Exxon, der ellers også overgik analytikernes forventninger. Mens ConocoPhillips stiger 1,1 pct., falder Exxon Mobil med 0,4 pct.

Med et overskud på 2,10 dollar per aktie kom Exxon Mobil ellers uventet godt ud af første kvartal, idet analytikerne ifølge Bloomberg News blot havde sat næsen op efter et overskud på 1,88 dollar per aktie. Selskabet oplevede en nedgang i produktionen målt på daglige olieækvivalenter på 5,6 pct. i kvartalet.

Omsætningen landede på 106,8 mia. dollar, eller hvad der svarer til svimlende 576 mia. kr. - også det var en smule over estimaterne fra Bloomberg News. Der var ventet en omsætning på 105,51 mia. dollar.

Conocophillips fik et overskud før særlige poster på 2,3 mia. dollar i første kvartal, eller 1,81 dollar per aktie. Det var klart over konsensus om et overskud på 1,55 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News.

- Vi har fået en fantastisk start på 2014, udtaler Ryan Lance, administrerende direktør i det amerikanske olieselskab, i regnskabet og henviser til en stærk driftsmæssig udvikling og forbedrede marginer.

Produktionen steg som følge af selskabets satsninger i Nordamerika og fortsat vækst i Canada, ligesom en opgradering af kapaciteten i det europæiske segment bidrog til den højere produktion, fortæller han.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel