USA/åbning: Små stigninger før forbrugertillidstal

Udgivet den 15-02-2013  |  kl. 15:53  |  

De amerikanske aktiemarkeder åbner fredag med små stigninger forud for opgørelsen for forbrugertilliden for University of Michigan og efter et bedre end ventet regionalt erhvervstillidsbarometerer fra New York. Herbalife løftes voldsomt efter milliardærinvestoren Carl Icahn har købt sig ind i den amerikanske forhandler af slankeprodukter, mens Campbell løftes en smule efter sit regnskab.

Dow Jones-indekset løftes 0,1 pct. 13.985, og S&P 500-indekset stiger 0,1 pct. til 1522. Det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner 0,1 pct. højere i 3200.

Herbalife løftes 12,5 pct. til 43,05 dollar. Milliardærinvestoren Carl Icahn annoncerede torsdag en ejerandel på 13 pct. i den amerikanske forhandler af slanke- og ernæringsprodukter Herbalife, hvorved han viser sin meget positive holdning til selskabet og ser dermed også ud til at være seriøs i sit forsøg på at presse hedgefond-manager Bill Ackman. Icahn meddelte også, at en af de strategiske muligheder er at afnotere selskabet.

Konservesfødevarekoncernen Campbell Soup har fremlagt regnskab for sit forskudte andet kvartal, hvor indtjeningen og omsætningen overgår analytikernes forventning. Aktien åbner 1,1 pct. højere i 39,14 dollar efter en stigning på knap 2 pct. torsdag i kølvandet af Warren Buffets opkøb af konkurrenten Heinz for 23 mia. dollar.

Apple løftes 0,4 pct. til 468,45 dollar. Kendte hedgefondforvaltere såsom David Einhorn og George Soros øgede deres andel i den amerikanske teknologigigant Apple i fjerde kvartal, efter den højtflyvende Apple-aktie faldt 20 pct. på baggrund af bekymringer over selskabets momentum og forbrugernes efterspørgsel efter selskabets produkter.

Store institutionelle investorer såsom milliardæren George Soros og verdens største investeringsforening PIMCO, der er ejet af den tyske forsikringsgigant Allianz, har reduceret deres satsning på guld i løbet af fjerde kvartal, et kvartal hvor prisen på guld viste det største kvartalsvise tab i fire år. Prisen på guld falder 1,1 pct. til 1616 dollar per ounce, og det presser også guldmineproducenter såsom Newmont Mining ned med 2,2 pct. til 43,56 dollar.

Det regionale amerikanske erhvervstillidsbarometerer fra New York er fredag eftermiddag blevet præsenteret, hvor den viste en overraskende fremgang til 10,04 i februar sammenlignet med minus 7,78 i januar. Økonomerne havde ventet en forbedring til minus 2 i februar.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:41 USA/tendens: Wall Street rammes af tolduro og truslen om global handelskrig
13:25 Goldman Sachs ser risiko for fald på 5 pct. for amerikanske aktier efter Trumps told
12:38 Europa/aktier: Trump-trusler skaber frygt og sender Europa i rødt - bilsektor i bakgear
12:10 Obligationer/middag: Usikkerhed efter Trumps toldkrig sender renterne ned
11:49 Amerikanske bilproducenter køres over i formarkedet efter Trumps toldplaner
11:46 Chefhandler: Usikkerhed om toldkrig får investorerne til at holde sig væk
11:34 Aktier/middag: Trumps toldkrig sender hele C25 i rødt
11:22 Økonom: ECB ses sænke renten igen til marts trods højere prisstigningstakt i januar
11:02 Inflationen i eurozonen tager uventet hop i januar
09:44 Demants produktion rammes ikke umiddelbart hårdt af toldmur mod Mexico
09:43 Trumps toldtrusler sender europæiske bilproducenter i dørken
09:32 ECB's Villeroy: Trumps toldhammer er brutal og øger den økonomiske usikkerhed
09:20 Aktier/åbning: Trump toldkrig farver markedet rødt - DSV og Mærsk er hårdt ramt
09:07 Obligationer/åbning: Trumps told skaber usikkerhed - lille rentefald herhjemme
08:24 Aktier/tendens: Trumps toldkrig trækker tænder ud - futures er farvet røde
08:16 Danske Bank får løftet kursmålet af Jyske Bank inden regnskab
07:26 Obligationer/tendens: Markedet skal fordøje Trumps toldkrig
07:23 Solars kursmål sænkes hos Carnegie
07:04 Råvarer: Toldkrig sender olieprisen højere - metaller falder
06:36 Asien: Trumps toldhammer giver brede aktiefald