USA/økonomer: Stærkere inflation giver rum for flere renteforhøjelser

Udgivet den 29-01-2018  |  kl. 15:53  |  

De seneste måneder er den amerikanske inflation tikket op og er nu tæt på målet hos USA's centralbank.

Det åbner døren for flere renteforhøjelser, end der allerede er lagt op til, vurderer flere økonomer på bagkant af mandagens inflationstal fra USA, der viste en kerneinflation på 1,5 pct. i december.

De seneste tre måneder lyder inflation dog på 1,9 pct. og er dermed tæt på 2,0 pct., som er målsætningen hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve Fed.

- Dermed er vejen banet for, at Fed som planlagt hæver renten yderligere. Amerikansk økonomi er i god fart, arbejdsløsheden er den laveste i over 17 år, og der er tårnhøj optimisme hos forbrugere og virksomheder, skriver Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Han vurderer, at den nuværende rente på 1,25-1,50 pct. er for lav set i lyset af en stærk økonomi, og det bør i hans optik få centralbanken til at hæve renten. Det bliver dog næppe ved rentemødet i denne uge, da renten blev hævet i december.

- Vi forventer derfor, at Fed-direktør Yellen og co. onsdag aften vil nøjes med at signalere, at renten bliver hævet på næste rentemøde i marts, skriver Jacob Graven.

Ifølge estimater fra Bloomberg News er der knap 90 pct. sandsynlighed for en renteforhøjelse i marts, mens mere end 98 pct. venter en fastholdelse af pengepolitikken ved onsdagens rentemøde.

Den amerikanske centralbank indikerede ved sit seneste rentemøde, at den vil hæve renten tre gange i løbet af 2018, men fortsætter den nuværende udvikling, kan det ifølge Jacob Graven meget vel blive fire gange.

Chefanalytiker Kim Fæster fra Jyske Bank påpeger, at inflationen vil nå 1,9 pct. i august, hvis den nuværende tendens varer ved.

- Det vil holde døren åben for yderligere renteforhøjelser fra Fed, skriver han i en kommentar.

Onsdagens rentemøde er desuden det sidste med centralbankchef Janet Yellen i spidsen. Hun takker af og overlader stolen til Jerome Powell.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder