USA: Aktier ses åbne lavere på rentefrygt
Det amerikanske aktiemarked ventes at åbne lavere onsdag ovenpå tallet for forbrugerpriserne, der viste en større stigning end ventet i marts måned. Den 10-årige amerikanske statsobligation hoppede umiddelbart efter offentliggørelsen over 4,4 pct., og sandsynligheden for en renteforhøjelse fra Federal Reserve er steget yderligere.
Kort før kl. 15 lå Dow Jones-futuren 51 point lavere, mens Nasdaq-futuren handledes 11 point lavere.
Regnskabssæsonen i USA er for alvor skudt i gang, og bl.a. Apple og Texas Instruments offfentliggør kvartalstal efter Wall Streets lukketid onsdag.