USA: Aktier ses åbne lidt højere, valg i fokus

Udgivet den 02-11-2004  |  kl. 14:58  |  

Kort før kl.15:00 var S&P futures steget med 0,2 pct., mens Nasdaq futures ligeledes var 0,2 pct. Dette indikerer en lidt højere åbning på Wall Street.

Olien forsætter med at falde, og de amerikanske råolie-futures handles nu under de 50 USD i 49,96 USD. Det har bidraget til den postive stemning på futures markedet, men fokus er nu rettet mod det amerikanske præsidentvalg og det eventuelle efterspil, der kan opstå i forbindelse med optællingen af stemmerne.

Ved sidste valg faldt aktiemarkederne ovenpå problemerne med at vælge den endelige vinder. Dog vil det ikke komme som den samme overraskelse, hvis der opstår en forsinkelse, og derfor menes usikkerhedsfaktoren at være indiskonteret i markedet til en vis grad.

En forsinkelse af udnævnelsen af vinderen vil dog formentlig medføre kursfald, hvorimod, hvis der findes en vinder i rette tid, kan det meget vel give en positiv stemning på aktiemarkederne.

Udgivet af: NPinvestordk