USA: Aktier ses åbne uændrede til lavere

Udgivet den 28-08-2000  |  kl. 14:54  |  

København--28. august--NetPosten--De amerikanske aktier står til at åbne uændrede til en smule lavere mandag, da London-markedet holder lukket og der ikke er de store markedsflyttende nyheder.

S&P 500 futuren med udløb i september ligger ved 14.45-tiden 0,75 point lavere i 1512,75, hvilket indikerer en nedgang i Dow Jones på 0-15 point ved åbningen. Samtidig står Nasdaq til at starte omkring 10-15 point lavere.

Omsætningen ventes at blive forholdsvis lav mandag, men analytikere vurderer, at der er chance for, at markedet godt kan ende højere efter den lidt svage start.

Udgivet af: NPinvestordk