USA: Dow Jones kan falde på Boeing-fyringer - Den asiatiske forbandelse genopstået?

Udgivet den 02-12-1998  |  kl. 15:19  |  

København--2. december--NetPosten--Dow Jones ser ud til at skulle åbne en smule under niveauet fra tirsdagens handel, vurderer amerikanske medier.

Kort efter at de store aktier i USA så ud til at ville vende efter mandagens fald, ser det nu ud til, at flyfremstillingskoncernen Boeings forsinkede meddelelse om fyring af yderligere 20.000 medarbejdere kan påvirke Wall Street åbningen i negativ retning. Det er fortsat manglende ordrer fra Asien, der rammer selskabet, som allerede har nedjusteret forventningerne til 1999. En analytiker ved Lehman Brothers kalder det skuffende, at Boeings forventninger fortsætte med at falde.

Den asiatiske forbandelse er dermed igen blevet samtaleemne og det ventes ihvertfald delvist at kunne opveje den positive trend i olie-aktierne oven på Mobils sammenslutning med Exxon, skriver amerikanske medier. Asien-krisen forudses dermed igen at kunne forstærke et bull-market.

S&P futuren på Globex lå kort før åbningen i USA nede med 4 point, hvilket indikerer et marginalt fald i åbningsniveauet på Dow Jones. Nasdaq ser dog selvstændigt fortsat ud til at kunne klare sig pænt.

Udgivet af: NPinvestordk