USA: Industrichefernes tillid var lidt bedre end ventet

Udgivet den 02-07-2018  |  kl. 15:45  |  

De amerikanske indkøbschefer inden for industrien ser lysere på aktiviteten i den amerikanske økonomi end forudset.

Det viser den endelige opgørelse over Markit US Manufacturing PMI for juni.

Indekset landede således på 55,4. Til sammenligning havde økonomerne ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg ventet et indeks på 54,6, hvilket svarer til den foreløbige aflæsning for måneden.

I maj var indekset på 56,4, så der var trods alt tale om et fald.

Et tal over 50 betyder, at der er relativt flere virksomheder, der har meldt om et bedre forretningsklima, end virksomheder som har meldt om et forværret forretningsklima.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder