USA: Konkurrencezar parat til at splitte teknologiganter op

Udgivet den 13-08-2019  |  kl. 22:49  |  

Chefen for Federal Trade Commission (FTC) i USA, dets formand, Joe Simons, er parat til at splitte store teknologigiganter op.

Det skriver Bloomberg News.

- Hvis du er nødt til at gøre det, gør du det. Det er ikke ideelt, for det er meget rodet. Men hvis man skal, så skal man, siger Joe Simons.

FTC annoncerede i juli starten på en bred undersøgelse af Facebook, da verdens største sociale medie samtidig accepterede et forlig med FTC om at betale 5,0 mia. dollar for brud på sine brugeres datasikkerhed i forbindelse med skandalen omkring Cambridge Analytica.

I USA er det både FTC og justitsministeriet, som undersøger konkurrencespørgsmål. FTC har normalt området for detailhandel og forbrugere under sig, og i februar annoncerede myndigheden oprettelsen af en særlig task force med fokus på teknologi.

Den nye enhed skal også se nærmere på tidligere myndighedsgodkendelser af opkøb, hvor de store tekselskaber har købt mulige konkurrenter op. Her er Facebooks opkøb af både Instagram og Whatsapp på radaren, skrev The Wall Street Journal i juni. Sidenhen er det også kommet frem, at FTC kigger på, om opkøb er foretaget for at begrænse konkurrencen fra de nye selskaber.

Facebook overtog Instagram i 2012 og Whatsapp i 2014, og netop FTC godkendte begge overtagelser.

Ifølge Simons betyder det dog ikke, at FTC ikke kan finde på at omgøre de beslutninger, hvis "vi lavede en fejl". Det vil dog kræve domstolenes godkendelse.

Det er det amerikanske justitsministerium, som ser på konkurrencespørgsmål inden for andre områder, og her har det tidligere været fremme, at en undersøgelse af Alphabets Google er blevet starte op.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder