USA: NAPM-indekset ventes at stige til 53,5 pct. i maj

Udgivet den 01-06-1999  |  kl. 14:14  |  

København--1. juni--NetPosten--Kl. 16.00 offentliggør de amerikanske indkøbschefer NAPM-indekset for maj, og det ventes at udvise en stigning til 53,5 pct. fra 52,8 pct. i april, lyder markedets vurdering.

Kl. 16.00 offentliggøres der ligeledes tal for byggeudgifterne, og de ventes at være steget med 0,2 pct. i april efter en stigning på 0,5 pct. i marts, og ledende indikatorer ventes at være uforandrede i april efter en stigning på 0,1 pct. i marts.

Udgivet af: NPinvestordk