USA: Salget af nye boliger overraskede positivt i årets første måned

Udgivet den 26-02-2020  |  kl. 16:03  |  

Salget af nye boliger i USA udviklede sig en del bedre end forudset i januar.

Salget blev opgjort til 764.000 enheder på årlig basis mod 708.000 måneden før. Der var til sammenligning ventet et salg på 718.000 enheder ifølge et estimat fra Bloomberg News.

På månedsbasis steg salget af nye boliger med 7,9 pct., hvor økonomerne havde ventet en stigning på 3,5 pct. efter en stigning på 2,3 pct. måneden før.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder