USA/aktier: Handelshåb gav kursløft - chipaktier igen i front

Udgivet den 05-09-2019  |  kl. 22:11  |  

Kina og USA vil genoptage handelsforhandlingerne. Det var torsdagens store nyhed, som sendte de amerikanske aktier kraftigt op med chipprducenterne helt i front - igen.

Nasdaq gik mest op med et plus på 1,8 pct., mens Dow Jones steg 1,5 4ct. Det brede S&P 500-indeks vandt samtidig 1,3 pct.

Efter telefonsamtaler mellem blandt andet Kinas vicepremierminister Liu He og Robert Lighthizer, USA's handelsrepræsentant, er de to parter blevet enige om at genoptage handelssamtaler på højt niveau i begyndelsen af oktober i Washington.

- Begge sider var enige om, at de skal arbejde sammen og tage praktiske skridt for at skabe de rette omstændigheder for samtalerne, skrev Kinas handelsministerium i en meddelelse.

RISK-ON

Meldingen skabte stor glæde hos investorerne, der samtidig øgede risikoen i deres væddemål på markederne. Derfor faldt de sikre obligationer også i kurs, mens renten, på den tiårige statsobligation i USA, steg med 10 basispoint.

- Genoptagelsen af handelssamtalerne bygger entusiasme op om, at der måske er en slags aftale om eksempelvis suspendering af tarifferne på vej, sagde Peter Cardillo, cheføkonom hos Spartan Capital Securities, til Reuters.

Med til at løfte stemningen var også en positiv beskæftigelsesrapport fra ADP, der vidnede om 195.000 nye private jobs i USA mod ifølge Bloomberg News ventede 148.000 i august. På trods af andre tal, som har peget på en indskrænkning i aktiviteten i landets industrisektor. Og på trods handelsbekymringerne.

- I dag var en perfekt storm af gode nyheder, lød det fra Priya Misra, chefstrateg for renter hos TD Securities, til Financial Times.

CYKLISK I TOP - DEFENSIVT FALDER

Den positive stemning løftede de mere cykliske sektorer, mens investorerne fravalgte de defensive.

I top befandt den vigtige it-sektor, som fylder godt en femtedel af S&P 500, og som steg med 2,1 pct. Især undergruppen af chipproducenter var i hopla med en stigning på 3,0 pct. efter en stigning onsdag på 3,1 pct..

Cyklisk forbrug steg også 1,9 pct. Det samme gjorde finansaktierne. Den stigende rente er især godt nyt for bankernes indtjening på rentemarginalen.

Dernæst fulgte industri med 1,8 pct. og kommunikationsservice med 1,6 pct., mens energiaktierne vandt 1,3 pct.

I bunden var det forsyning, som faldt mest med et minus på 1,2 pct., mens fast ejendom mistede 0,9 pct. Dagligvarer tabte samtidig 0,7 pct.

STORE NAVNE I PLUS

Den positive udvikling var trukket af grønne farver hos de store aktienavne. Apple steg 2,0 pct., Microsoft vandt 1,8 pct., og Amazon gik op med 2,2 pct. Googles ejer, Alphabet, steg også 2,5 pct., og Facebook løftedes 2,0 pct.

Blandt bankerne trak JPMorgan op med 2,3 pct., mens Bank of America og Citigroup steg henholdsvis 2,3 og 3,2 pct.

For chipproducenterne var det Intel, som førte an med et plus på 2,4 pct. Nvidia vandt vandt samtidig 6,5 pct., og desuden steg netværksgiganten Cisco med 2,3 pct.

SMYKKESELSKAB I KURSHOP

Uden for S&P 500 steg smykkeselskabet Signet, som forhandler Pandoras produkter, også med 26,9 pct. på grund af en opjustering af forventningerne til helåret efter et kvartal med en højere indtjening end ventet blandt analytikerne.

Slack Technologies var også i fokus med et fald på 3,4 pct. til 30,01 dollar. Softwarekoncernen, der tidligere i år blev børsnoteret, kom onsdag aften med sit første kvartalsregnskab som offentligt handlet selskab, og her forudså Slack lavere vækst i omsætningen i årets anden halvdel og et større tab i tredje kvartal end ventet. Aktien åbnede i minus med godt 16 pct. og var nede at ramme udbudskursen på 26 dollar.

Desuden havde mediekoncernen Meredith Corp en hård dag med et minus på 23,1 pct. - det største fald i aktien siden 1986, skrev Bloomberg News - fordi koncernens indtjeningsguidance skuffede, ligesom topchef, Tom Harty, flagede for, at overtagelsen af Time Inc. tidligere i år for 1,8 mia. dollar ikke giver det ønskede afkast.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:42 Valuta: Yuan svækkes oven på svage nøgletal
06:38 Asien: Kina trækker for i rød start på året efter skuffende tal for industrien
06:34 Vestas i ordreboom på årets næstsidste dag
06:30 Kalender med link - torsdag den 2. januar
17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld