USA/lukning: Dow Jones satte rekord mens olieaktier dykkede på faldende priser

Udgivet den 29-12-2023  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske aktieindeks jagtede endnu engang rekorder torsdag, hvor kun Dow Jones lykkedes med igen at finde en ny top. S&P 500 kom tæt på, mens Nasdaq 100-indekset måtte lade sig "nøje" med udsigten til det bedste samlede år siden 1999.

Fredag morgen indikerer futures for de tre store amerikanske aktieindeks små stigninger på under 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Det er fortsat troen på lavere renter i det nye år, der skaber optimisme hos investorerne, og som løfter risikolysten på markedet. Og selv om optimismen længe havde fat torsdag, gik gassen en anelse af ballonen mod handelsdagens afslutning. Det tog toppen af stigningen i Dow Jones-indekset, der steg 0,1 pct., mens S&P 500 kun gik marginalt frem, mens Nasdaq-indekset endte med et marginalt fald.

- Hvis aktiemarkedet kan gå igennem det rekordniveau (for S&P, red.) på en væsentlig måde, mens vi bevæger os igennem januar, vil det være være meget "bullish" på et teknisk grundlag, siger Matt Maley, der er aktiestrateg hos Miller Tabak ifølge Bloomberg.

- Når markedet stiger kraftigt i begyndelsen af et nyt år - når mange mennesker justerer deres investeringsplaner - har det en tendens til at skærpe stigningen, tilføjer han.

JAGTER REKORDNIVEAUER

Fremgangen hen mod årsafslutningen hviler ifølge Bloomberg News på forventningen om snarlige rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der har erklæret sig klar til at løsne pengepolitikken.

Det har den seneste tid særligt gavnet tech-aktierne i Nasdaq 100-indekset, der samlet er steget omkring 55 pct. siden årets start, hvilket er den største stigning for indekset i mere end to årtier.

Dow Jones-indekset satte også rekord onsdag, men kunne notere sig en ny i niveauet 37.710,10 torsdag. S&P 500-indekset sluttede dagen i 4783,37, og har dermed fortsat lidt op til rekordniveauet 4796,56 fra januar sidste år.

For det teknologidominerede og rentefølsomme Nasdaq-indeks ligger rekorden fra 19. november 2021 i 16.057,44 og dermed længere fra torsdagens lukkeniveau på 15.095,14.

OLIEAKTIER SENDES NED PÅ LAVERE PRISER

Olieprisen dykkede torsdag, hvor der ifølge Bloomberg blev sået tvivl om udviklingen i olieefterspørgslen. Det skyldtes et uventet stort fald i de amerikanske olielagre, samtidig med at flere rederier igen benytter sig af den kortere handelsrute ved Det Røde Hav gennem Suez-kanalen, efter at de i sidste uge ellers begyndte at omdirigere skibe til en længere og mere brændstofkrævende rute.

Exxon-aktien dykkede torsdag 1,4 pct., og det samme var tilfældet hos Chevron, mens Occidental Petroleum dykkede 1,6 pct.

Prisen på en tønde amerikansk WTI-olie faldt torsdag 3 pct. til 71,91 dollar fra dagen før.

MASSIVT DYK EFTER MÅL IKKE BLIVER NÅET

Altice steg 7,1 pct. efter forlydender om, at milliardæren Xavier Niel er interesseret i at købe selskabets aktiviteter i Portugal. Aktien steg allerede onsdag 11,7 pct.

Omvendt tabte Cytosorbents markante 38,7 pct. som straf for, at forsøg med et af selskabets medicoprodukter ikke nåede sine primære effektivitetsmål.

Softwaregiganten Microsoft fik opmærksomhed, da analysehuset Wedbush løftede kursmålet for aktien til 450 dollar og fastholdt anbefalingen "outperform". Aktien hentede 0,3 pct.

Kinesiske Alibabas amerikanske notering steg 1,5 pct. på linje med andre kinesiske aktier. PDD Holding steg 0,9 pct., og JD.com blev løftet 2,9 pct. inspireret af den største stigning for store kinesiske selskaber i fem måneder på børsen i Shanghai.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud