USA/middag: Jobrapport og handelsnyt giver grønt marked

Udgivet den 05-04-2019  |  kl. 20:24  |  

En bedre end ventet og positiv amerikansk jobrapport for marts tilsat forventninger om ren aftale mellem USA og Kina i handelskrigen var med til at sætte de amerikanske aktier i positivt territorium fredag middag ved 19-tiden dansk tid.

Fredag middag ligger de tre toneangivende indeks højere. S&P 500-indekset stiger med 0,3 pct. til indeks 2890,31. Det teknologidominerede Nasdaq-indeks stiger 0,5 pct. til 7576,10. Det smalle Dow Jones-indeks' 30 aktier stiger 0,1 pct. til 26.418,83.

Merrill Lynch vurderer at det brede S&P500 indeks kan gå over 3000 i andet kvartal, skriver Reuters. Den Dermed er det på rekordniveau. Den hidtidige rekord er lige under 2941.

GODT NYT FRA JOB RAPPORT .......

Beskæftigelsesrapporten for marts viste en jobskabelse uden for landbruget på 196.000, mens økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet 177.000 nye job. Det fulgte efter en skuffende februar-opgørelse, hvor der kun var en tilgang på 33.000 job. Det tal blev fredag revideret fra 20.000 i den første opgørelse for en måned siden.

Arbejdsløsheden blev opgjort til 3,8 pct. - helt som ventet - og de gennemsnitlige timelønninger steg med 3,2 pct. på årsbasis mod ventet 3,4 pct. blandt økonomerne.

De gennemsnitlige timelønninger steg 0,1 pct. mod ventet 0,3 pct. Målt år-år er de gennemsnitlige timelønninger steget 3,2 pct. mod ventet 3,4 pct.

Sydbank vurderer, efter dagens tal, at den amerikanske centralbank Fed har hævet renten for sidste gang i dette opsving.

- Næste renteændring bliver en rentenedsættelse og begynder den amerikanske økonomi at vise flere svaghedstegn i den kommende tid, kan rentenedsættelsen komme indenfor et år, vurderer makroanalytiker i Sydbank Kim Blinbæk.

...... OG FRA HANDELSDIALOG

Handelsforhandlingerne mellem USA og Kina var også i smult vande. Meldinger torsdag aften pegede på et positivt forløb af præsident Donald Trumps møde med Kinas vicepræsident, Liu He. De forhandlinger kører videre fredag. Alt nyt fra den front vil blive vejet og vurderet.

Trump vurderer i kommentarer, at de to lande er tæt på en aftale, som i givet fald kan blive annonceret i løbet af fire uger.

SNAP I FIN FORM

Blandt enkeltselskaberne har Snap Inc., der står bag billed- og beskedtjenesten Snapchat, en god dag på børsen, hvor aktien fredag middag tager et hop på 4,1 pct. til 11,74 dollar.

Ifølge Bloomberg News har en god stemning bredt sig blandt selskabets aktionærer, efter at Snap Inc. torsdag annoncerede en række nye produkter og serviceydelser, og flere analytikere er også positive over for selskabets planer. Der blev blandt andet fortalt, at det fremover vil blive muligt for brugerne af Snapchat at spille onlinespil direkte gennem appens beskedfunktion. Indtil videre har det sociale medie løftet sløret for seks skræddersyede spil, som vil blive tilgængelige i appen.

VIACOM MED FREMME

Udviklingen er positiv i film- og tv-selskabet Viacom, der har fået løftet sin anbefaling hos RBC til "outperform" fra "sector perform".

Børshuset vurderer, at en ny tv-aftale ser fornuftig ud, og at det kan bane vejen for fusionssamtaler med CBS. En sammenlægning som den kan ifølge RBC give et positivt kurspotentiale på over 30 pct.

Finanshuset løfter også kursmålet for Viacom til 36 dollar fra 31 dollar, og aktien stiger i fredag middag med 1,8 pct. til 29,78 dollar.

DOW TRÆKKER DOW JONES INDEKS NED

Det største fald i Dow Jones indekset tegner Dow Inc sig for. Aktien, der spundet ud fra Dowdupont, falder 4,6 pct. til 56,94 dollar fredag middag efter at finanshuset J.P. Morgan er begyndt dække aktien med en "undervægt"-anbefaling.

Blandt tech-aktierne trækker Microsoft og Apple op med respektive 0,5 pct. og 0,5 pct. Chipproducenten Intel falder 1,1 pct. til 55,30 dollar. Wells Fargo har nedjusteret aktien til "market perform" fra "outperform". Kursmålet er dog i samme ombæring løftet til 60 dollar fra 55 dollar, fremgår det af data fra Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯  USA❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder