USA/PFA: Det peger mod fire renteforhøjelser i år

Udgivet den 19-03-2018  |  kl. 16:44  |  

På de kommende dages møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, tirsdag og onsdag kan der blive skruet op, hvor mange gange banken har tænkt sig at hæve renten i 2018.

Seniorstrateg i PFA Rasmus Pilegaard vurderer forud for begivenheden, at det mere peger i retning fire rentestigninger, end de tre bankens beslutningstagere tidligere har indikeret.

Efter tidligere signaler fra den nye Fed-chef, Jerome Powell, og andre toneangivende Fed-medlemmer er han ret sikker på, at banken i denne omgang hæver renten med 25 basispoint.

Det store spørgsmål er så, hvor mange renteforhøjelser, bankens beslutningstagere vil indikere for hele året.

- De vil sandsynligvis også - ved dette eller et af de kommende møder - løfte pejlemærket for renteudviklingen i år, så det peger på fire renteforhøjelser i stedet for de nuværende tre, siger Rasmus Pilegaard.

Han venter desuden at se et løft i bankens vækstprognose for 2018 og 2019, da skattelettelser og aftalen om en mere ekspansiv finanspolitik ikke var reflekteret i forrige prognose fra december.

INFLATIONSPRES KAN SKABE VOLATILITET

I forhold til inflationen noterer Rasmus Pilegaard, at flere Fed-medlemmer, der tidligere ventede lav inflation, har opjusteret forventningerne til et niveau, der er tættere på det generelle Fed-niveau. Det afspejler tydeligvis, at frygten for lav inflation eller deflation er aftaget.

- Mens sidste år var kendetegnet ved et stærkt vækstmomentum og overraskende svag inflation, er det blevet mere tydeligt i året indtil nu, at "rosen har torne".

- Vækstindikatorerne tegner stadig et billede af et robust globalt opsving, men nøgletallene begynder gradvist at vise, at den ledige kapacitet er ved at være opbrugt og inflationspresset dermed stigende i de lande, som er længst inde i opsvinget, siger Rasmus Pilegaard.

Han vurderer derfor, at aktivitetstal fremover skal ses i sammenhæng med risikoen for et stigende inflationspres. Det kan skabe stigende volatilitet på aktiemarkederne, da de gode signaler fra stærke nøgletal kan blive modvejet af stigende renter.

/ritzau/FINANS

Jacob Zacher Poulsen

Tags:  macro❯  Bonds❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:38:01

 
2,14%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:38:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder