USA/T-bond: Afvikling af Trump-trades før valget sænkede renter
Obligationsinvestorerne har længe øjnet en sejr til Donald Trump i tirsdagens amerikanske præsidentvalg, og fordi hans økonomiske politik er den mest inflationære, sammenlignet med demokraten Kamala Harris', er renterne sendt markedsrenterne op.
Mandag gik det imidlertid den anden vej, da investorerne fik nye tegn på, at der er dødt løb mellem de to kandidater. Dertil kom weekendens overraskende føring i en meningsmåling til Kamala Harris i den ellers røde republikanske delstat Iowa.
Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 10 basispoint til 4,29 pct.
Niveauet, der også var rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag, fastholdes tirsdag morgen på T-bondmarkedet i Tokyo.
Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente satte sig med 5 basispunkter til 4,16 pct.
Tirsdag morgen forrentes den toårige T-bond med 4,17 pct. i Tokyo.
- Obligationsmarkedet forsøger at positionere sig forud for valget i forhold til, hvem, det mener, vil vinde. Det eneste, der kom frem, var mindre retning mod Trump og mere retning mod Harris, siger Jim Barnes, direktør handel med rentepapirer hos Bryn Mawr Trust, til Reuters.
- Vi har haft en vis omprisning af de effektive renter... hvilket skyldes, at de økonomiske data har været bedre end ventet. Renterne er bestemt i position til at tage en pause, men katalysatoren for at gå i den anden retning blev udløst af investorernes forventninger til præsidentvalgets resultater
Den senere tid, da republikaneren Donald Trump havde mest momentum i meningsmålingerne, blev renterne presset yderligere op. Det skyldtes, at selv om begge kandidater planlægger at øge det føderale budgetunderskud, så er den tidligere præsidents økonomiske politik mere inflationær end den nuværende vicepræsidents.
Donald Trump har nemlig lovet indførsel af told på varer fra både Kina og Europa, skattelettelser, deportation af millioner af den amerikanske arbejdsstyrke i form af illegale immigranter, ligesom han har en plan om at presse USA's centralbank til en mere lempelig pengepolitik.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Market Close❯ USA❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›