USA/T-bond: Geopolitik tilbage på bordet - og renterne faldt

Udgivet den 03-01-2020  |  kl. 22:11  |  

Fredag var obligationsmarkedet i USA ramt af rentedyk, da investorerne grundet den optrappede konflikt mellem USA og Iran søgte ly i de sikre statspapirer fra den amerikanske stat og dermed sendte kurserne op - og i sin tur renterne ned.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation drattede derfor med 9 basispoint til 1,79 pct. Det var 2 basispoint mindre, end da det danske obligationsmarked lukkede for weekenden.

I løbet af ugens sidste dag svingede den tiårige rente mellem 1,78 og 1,84 pct., mens den henover ugen samlet også bakkede med 9 point fra 1,88 pct. forrige fredag.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation faldt samtidig med 4 basispunkter til 1,53 pct., mens den for ugens vedkommende faldt med 5 punkter fra 1,58 pct. i sidste uge.

Det var nyheden om, at USA via et droneangreb natten til fredag havde likvideret en højtstående iransk general, Qassem Soleimani, da denne var i Bagdad i Irak, som straks sendte geopolitisk usikkerhed ind i markedet. Blot få uger efter at en handelsaftale mellem USA og Kina og en klar konservativ sejr ved det britiske parlamentvalg og dermed en klar udsigt til brexit havde reduceret investorernes frygt for international uro.

- Geopolitik er tilbage på bordet, og dette er noget, der kan have større indvirkning på tværs af aktivtyper, sagde Salman Ahmed, chefstrateg hos Lombard Odier, til nyhedsbureauet Reuters.

- Det kritiske er, hvordan det udvikler sig over de næste få dage. Om det forvandler sig til et tema, afhænger af Irans reaktion og derefter USA's svar på det.

Med fredagens udvikling fladede rentekurven ud til 26 basispoint mod 31 torsdag.

Rentekurven, forskellen på renten mellem den tiårige og den toårige statsobligation i USA, følges tæt af investorer og økonomer, da den gennem de seneste 50 år - syv gange i alt - har forvarslet en recession i amerikansk økonomi ved at vende rundt, eller gå i minus, således at den toårige rente har ligget over den tiårige.

Ved starten af 2020 lå rentekurven i 34 basispunkter mod 19 point, da 2019 blev skudt igang. Ved udgangen af 2017 lå kurven i 52 basispunkter og i 125 basispoint året før det.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked
06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe