USA/T-bond: Let rentefald inden vigtigt nyt

Udgivet den 19-02-2019  |  kl. 22:13  |  

Trods mindre plusser på aktiemarkederne var der tirsdag alligevel rift nok om obligationerne til at sende renten lidt nedad. Investorerne sikrede sig lidt sikkerhed, mens der bliver ventet på nyt fra handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, og inden referatet onsdag fra Federal Reserves seneste rentemøde.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med knap 3 basispoint til 2,64 pct. Det var samtidig lig med niveauet, da det danske obligationsmarked lukkede. I løbet af tirsdagen vekslede den tiårige rente mellem 2,63 og 2,67 pct.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation faldt også med 3 basispunkter til 2,49 pct.

- Det er lidt overraskende med rentefaldet. Man skulle nærmere have troet, at renterne skulle ligge fladt inden nyt fra handelsforhandlingerne og referatet af Federal Reserves seneste rentemøde, siger Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

Topforhandlerne fra USA og Kina genstartede tirsdag i Washington møderækken efter et visit i Beijing i sidste uge.

- Renterne falder dog nok, fordi investorerne er lidt forsigtige af frygt for ingen eller en ringe handelsaftale samt risikoen for, at centralbankens referat onsdag vil være meget dueagtigt.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fastholdt i slutningen af januar sin toneangivende rente, fed funds rate, i intervallet 2,25 til 2,50 pct. I sin rentemelding ændrede banken dog på flere nøgleelementer i en mere dueagtig retning.

Banken henviste som noget nyt ikke længere til "nogle yderligere gradvise forhøjelser" af renten, og den fremhævede samtidig, at den vil være "tålmodig" i forhold til kommende rentebeslutninger.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder