USA/T-bond: Rentefald og højere forventning til rentesænkning

Udgivet den 19-08-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske markedsrenter rykkede ned fredag efter sene nøgletal fra University of Michigan viste bedret forbrugertillid og stabile forventninger til inflationen.

Markedsdeltagerne har over ugen ændret holdning til størrelsen på den ventede rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank til september til 25 basispoint. Tidligere på ugen og specielt i forrige uge var der en udbredt tro på en dobbelt rentesænkning.

- Sandsynligheden for en rentesænkning på 50 basispoint er reduceret fra 100 pct., vurderer chefen for handel med faste fordringer i NatAlliance Securities Andrew Brenner til Bloomberg News.

- Men centralbanken vil sænke renten til september. Det vil blive helt klart på mødet i Jackson Hole på fredag.

Der indikeres i det såkaldte swap-marked en rentesænkning i næste måned på 30 basispoint og 93 basispoint inden nytår, oplyser Bloomberg og tidligere i august indikeres swap-markedet mere end 150 basispoint i sænkning inden nytår.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 3 basispoint til 3,88 pct.

Mandag morgen er renten på den tiårige T-bond 3,89 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 1 basispoint under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede fredag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation faldt 5 basispunkter til 4,05 pct. efter en stigning på torsdagens detailsalgstal fra USA på hele 14 basispoint.

Den toårige rente er 4,07 pct. mandag morgen i Tokyo.

BLANDEDE NØGLETAL

Fredagens tal for det amerikanske boligbyggeri viste der i juli blev bygget færre nye boliger end vente, mens antallet af byggetilladelser også faldt.

Det påbegyndte boligbyggeri faldt til 1.238.000 enheder fra 1.329.000 i måneden før. Her var der ventet 1.333.000 enheder af analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg.

Antallet af byggetilladelser faldt til 1.396.000 enheder fra 1.454.000 i juni. Her var konsensus blandt analytikerne ifølge Bloomberg 1.425.000 tilladelser.

Senere på eftermiddagen kom der dog gode tal for forbrugertillidsindekset fra University of Michigan, der steg til 67,8 i august fra 66,4 måneden før. Økonomerne havde ventet en stigning til 66,9 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Forventningen til inflationen var stort set uændret 2,9 pct. til næste år og uændret 3,0 pct. de næste 5-10 år. Begge var dog marginalt højere end ventet i følge Bloomberg estimater.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

06:42 Valuta: Yuan svækkes oven på svage nøgletal
06:38 Asien: Kina trækker for i rød start på året efter skuffende tal for industrien
06:34 Vestas i ordreboom på årets næstsidste dag
06:30 Kalender med link - torsdag den 2. januar
17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld