USA/T-bond: Renten faldt efter fredagens jobrapport - Fed presser - NY

Udgivet den 09-08-2022  |  kl. 06:32  |  

Renten faldt tilbage mandag efter en overraskende stærk amerikansk jobrapport for juli i fredags.

Mandag faldt renten med 7 basispoint til 2,76 pct. efter nogle markante udsving fredag, hvor den tiårige amerikanske T-bond endte stort set uændret i 2,83 pct.

Tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 2,75 pct. på markedet i Tokyo.

Ved dansk lukketid mandag var renten 2,78 pct.

Den toårige T-bond-rente endte mandag i 3,21 pct. mod 3,23 pct. fredag.

Tirsdag morgen er renten på den toårige T-bond fortsat 3,21 pct. i Tokyo.

Investorerne har nu rettet sigtekornet ind på den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og dennes rentemøde i september. Ifølge Refinitiv venter 69 pct. af markedet en rentestigning på 75 basispoint på rentemødet, skriver Reuters.

Men inden da lander de vigtige inflationstal - for juli - allerede på onsdag i denne uge. Her ventes den årlige stigningstakt at lande på 8,7 pct. mod 9,1 pct. måneden før.

I weekenden hejste Fereal Reserve-medlemmet Michelle Bowman flaget for en rentestigning over de 75 basispoint. Ifølge hende vil det lette inflationspresset. Og centralbanken bør fortsætte ud af samme vej, indtil inflationen viser et vedvarende fald.

- Min opfattelse er, at tilsvarende størrelse stigninger bør være på bordet, indtil vi ser inflationen falder på en konsekvent, meningsfuld og varig måde, sagde Michelle Bowman.

Høj inflation kombineret med fredagens arbejdsmarkedsmåling kan presse markedet til fuldt ud at prissætte en renteforhøjelse på 75 basispoint til september, påpeger Tim Graf, makrostrategi hos State Street, overfor Bloomberg News.

Den amerikanske centralbank har allerede hævet renten med 2,25 pct.point indtil videre i år.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯