USA/T-bond: Renter faldt efter milde inflationsdata

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske markedsrenter satte sig tirsdag, da data for udviklingen af producentpriserne i USA viste en større afdæmpning i inflationen i juli end ventet.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 6 basispoint til 3,84 pct., hvilket var et enkelt point under rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede. I løbet af tirsdagen lå den tiårige rente i intervallet 3,84-3,92 pct.

Onsdag morgen ligger renten på den tiårige statsobligation et enkelt basispoint højere i 3,85 pct. på markedet i Tokyo.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente sætte sig med 9 basispunkter til 3,93 pct. Her er renten ligeledes tikket et enkelt basispoint op i morgenens handel til 3,94 pct.

Producentpriserne i USA steg med 2,2 pct. i juli på årsbasis, hvor økonomerne adspurgt af Bloomberg havde ventet en stigning på 2,3 pct. I juni var der en stigning på 2,6 pct.

For kerneproducentprisernes vedkommende var udviklingen den samme med en årsstigning på 2,4 pct. i juli m od 3,0 pct. i juni og mod ifølge Bloomberg News ventede 2,6 pct.

- Når man ser på dataene for producentpriserne, og specifikt de elementer, der indgår i kerneinflationen, synes jeg ikke, der var noget virkelig alarmerende, og fra et bredere perspektiv mener jeg, at dataene stemmer overens med fortællingen om afmatning i inflationen, siger Vail Hartman, rentestrateg hos BMO Capital Markets, til Reuters.

Producentpriserne pegede altså mod en afdæmpning af inflationen, og det betød også, at investorerne øgede deres væddemål på antallet af rentenedsættelser i år. fra Federal Reserves side.

Handelen med rentefutures indregnede tirsdag et sted mellem halvanden og to rentesænkninger af 0,25 pct.point til september, mens buddet i markedet samtidig var mere end fire nedsættelser til 4,24 pct. inden nytår sammenlignet med en forventning mandag om en slutrente i 2024 på 4,35 pct. Lige nu ligger renten i USA i 5,25-5,50 pct.

Onsdag kan investorerne få en endnu vigtigere bekræftelse af udviklingen i inflationen, når forbrugerpriserne for juli offentliggøres. Her ventes et et uændret niveau i forhold til juni 3,0 pct., mens der for kerneprisernes vedkommende ses en lille afbøjning til 3,2 pct. fra 3,3 pct.

- Hvis morgendagens forbrugerpriser kommer lavere ind end ventet, som denne morgens producentpriser, så har Federal Reserve så sandelig grønt lys til at sænke renten med 50 pct. på det næste rentemøde, hvis man anser det for nødvendigt hurtigt at komme tilbage til neutral på grund af truslen om en opbremsning i økonomien, kommenterer Chris Zaccarelli, investeringschef hos Independent Advisor Alliance, over for Bloomberg News.

PCE-Core, centralbankens favoritmål for inflationen, blev senest i juni opgjort til 2,6 pct. Realrenten er dermed for tiden tæt på 2,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge