USA/tendens: Apple kan stå i vejen for nyt rekordridt

Udgivet den 13-09-2017  |  kl. 14:16  |  

Meget tyder på et nyt fald i Apple-aktien onsdag efter tirsdagens præsentationen af de tre nyeste telefoner, herunder flagskibet iPhone X.

Det er bekymringer over den høje pris på 999 dollar på telefonen samt en uventet sen lancering i november, der ifølge Reuters igen ser ud til igen at koste Apple-aktien højde. Tirsdag nåede aktien at falde 0,4 pct. efter præsentationen, og den ligger onsdag yderligere 0,5 pct. lavere i 160,03 dollar på formarkedet.

De tre ledende aktieindeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, der alle satte rekord tirsdag efter stigninger på omkring 0,3 pct., indikeres at ville åbne 0,1-0,2 pct. lavere.

Blandt de mere positive islæt ventes investorerne onsdag at kunne finde sygekassen Centene og chipproducenten Micron Technology.

Centene har ifølge Reuters købt den privatejede branchefælle Fidelis Care for 3,75 mia. dollar.

Optimismen om Micron skyldes, at Goldman Sachs har løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "neutral".

Der kan også ventes fokus på stormagasinkæden Nordstrom.

Ifølge CNBC går der rygter om, at stifterfamilien Nordstrom vil gå sammen med kapitalfonden Leonard Green & Partners for at købe de øvrige aktionærer ud. Aktien stiger med over 6 pct. på formarkedet. Konkurrenten Macy's ligger 1,5 pct. højere.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
23/11/17

 
0,00%
 
04:32:01

 
0,00%
 
23/11/17

 
0,00%
 
04:32:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder