USA/tendens: Recessionsfrygten er forduftet - udsigt til bedste aktieuge i år

Udgivet den 16-08-2024  |  kl. 13:54  |  

De amerikanske aktiemarkeder kan fredag sætte punktum for det, der kan blive den bedste uge siden november sidste år.

Markedets frygt for recession er for nuværende blevet sparket til hjørne oven på en stribe af gode data, hvor navnlig inflationen, detailsalget og antallet af nytilmeldte ledige blevet taget vel imod blandt investorerne.

Det har givet genlyd på aktiemarkederne, og torsdag lukkede de amerikanske indeks med store stigninger, efter at tal for detailsalget viste, at de amerikanske forbrugere bestemt ikke er færdige med at svinge kreditkortene.

Det brede S&P 500-indeks vandt frem med 1,6 pct., mens Dow Jones steg 1,4 pct., og Nasdaq gik mest op med et plus på 2,3 pct.

Fredag ser stemningen dog mere afdæmpet ud, og alle tre indeks indikerer marginale fald ved åbningen.

Med ugens strøm af positive nøgletal er der dog også sneget sig en tvivl ind hos investorerne om antallet af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank.

Muligheden for en dobbelt rentesænkelse på 50 basispoint til september ser ud til at være taget af bordet, og data indikerer nu mellem 3 og 4. Da recessionsfrygten toppede i starten af august lå forventningen i markedet på mellem 5 og 6 inden nytår.

CHIPSELSKABER I FOKUS

Efter en travl regnskabsuge er der faldet mere ro på nyhedsstrømmen.

Mikrochipproducenten Texas Instruments stiger 1,5 pct. i formarkedet efter nyt om, at selskabet står til at modtage op mod 4,6 mia. dollar gennem tilskud og lån fra den store chip-pakke, som den amerikanske regering har lanceret.

Myndighedstiltaget skal anspore amerikanske virksomheder til at investere yderligere i mikrochipproduktionen på det amerikanske hjemmemarked.

Hos Texas Instruments skal tilskuddet bidrage til opførslen af fabrikker i delstaterne Utah og Texas, der ventes at koste op mod 18 mia. dollar.

Blandt de andre chip-aktier er der fald til Applied Materials, som fredag har fremlagt en prognose for fjerde kvartal, som godt nok var på linje med konsensus blandt analytikerne, men lavere end de mest optimistiske havde håbet.

Applied Materials venter nu en nettoomsætning i fjerde kvartal på 6,53-7,33 mia. dollar og en justeret indtjening per aktie på 2-2,36 dollar.

Det har efterfølgende fået en stribe børshuse til at sænke deres kursmål for aktien, der falder med 2,5 pct. i formarkedet.

Derudover er der fokus på bilproducenten Ford, som nu må tilbagekalde 85.000 SUV'er på grund af brandfare ved motorsvigt.

Aktien har dog rystet et indledende fald af sig og stiger med 0,2 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde