USA/tendens: Svag optimisme op til Fed-møde

Udgivet den 18-06-2013  |  kl. 14:22  |  

Forsigtighed er nøgleordet, inden det amerikanske aktiemarked tager hul på børshandelen tirsdag. Futures indikerer små stigninger i de toneangivende indeks i størrelsesordenen 0,1 pct., og der er god mulighed for, at investorerne forbliver i venteposition op til den amerikanske centralbanks rentebeslutning onsdag aften.

Det store spørgsmål er, hvornår Ben Bernanke og Co. skruer ned for bankens pengepolitiske stimuli og månedlige opkøb af stats- og realkreditobligationer for 85 mia. dollar. Bernanke har hidtil meddelt, at det afhænger af, om det økonomiske opsving viser sig bæredygtigt, og derfor vil investorerne skæve til eftermiddagens amerikanske nøgletal for udviklingen i boligbyggeriet for råd og vejledning.

CNN Money skriver, at markedet håber, at Federal Reserve vil berolige med, at der ikke sættes en snarlig stopper for de billige lån i USA.

På enkeltaktieniveau kan der ifølge Bloomberg ventes opmærksomhed om Walter Energy, som børshuset Morgan Stanley ser muligheder i.

Også juvelerkæden Signet, der har Pandora-smykker i sine glasmontrer, har gjort sig bemærket med et tilbagekøbsprogram for egne aktier på 350 mio. dollar.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge