USA/tendens: Svag prognose fra Micron presser chipaktier i ventet rød start

Udgivet den 27-06-2024  |  kl. 13:48  |  

Chipproducenten Micron Technology har kurs mod en sløj start torsdag, efter at selskabet i onsdagens eftermarked fremlagde regnskab for tredje kvartal.

Selv om både det forgangne regnskab og forventningerne til indeværende var over konsensus i markedet, er der kursfald på menuen for selskabet.

Den negative stemning smitter også af på de øvrige chipaktier.

Endnu voldsommere går det for sig hos denimgiganten Levi's, der ikke kunne leve op til markedets forventninger i andet kvartal.

Den generelle retning er også negativ torsdag med fald i de toneangivende indeks mellem 0,1 og 0,2 pct.

Bevægelserne følger dog stigninger onsdag, hvor S&P 500 gik 0,2 pct. frem, og Nasdaq steg 0,5 pct. Imens måtte Dow Jones-indekset nøjes med en marginal fremgang under 0,1 pct.

HØJE FORVENTNINGER PRESSER MICRON

USA's største producent af hukommelseschips, Micron Technology, sendes torsdag ned med 5,9 pct. i det amerikanske formarked efter sit regnskab for andet kvartal.

Selv om chipproducenten havde medgang fra den store interesse for chips relateret til kunstig intelligens, havde markedet udset sig mere i fjerde kvartal.

Her regner Micron med en omsætning i niveauet 7,4-7,8 mia. dollar., og selv om midtpunkter på 7,6 mia. dollar flugter med konsensus på 7,58 mia. dollar, havde nogle i markedet ifølge Bloomberg News regnet med over 8 mia. dollar.

Mens Micron understøttes af den store interesse for AI-relaterede chips, halter den traditionelle forretning efter. Sidste år ramte den del af forretningen, der sælger chips til blandt andet smartphones og computere, et historisk lavpunkt, skriver Bloomberg News.

Forud for dagens fald i formarkedet er aktien i Micron dog steget 67 pct. i år.

I tredje kvartal realiserede Micron et justeret driftsresultat, EBITDA, på 2,90 mia. dollar mod ventet 2,88 mia. dollar.

På samme område er der også minus på programmet til Nvidia, Broadcom og Qualcomm, der falder i niveauet 0,3-1,6 pct.

SMÆK TIL LEVI'S

Tøjproducenten Levi Strauss, der bedst er kendt for sine jeans, skuffede øjensynligt gevaldigt med sin toplinjevækst i andet kvartal.

Omsætningen på 1,44 mia. dollar var ganske vist kun en spids under forventningen på 1,45 mia. dollar, men alligevel mødes det med stor utilfredshed blandt investorerne, der sender aktien ned med 15,4 pct. i formarkedet.

Til gengæld var både indtjening og nettooverskuddet bedre end ventet.

Aktien straffes med et fald på 15,4 pct. i formarkedet.

Det er bekymringer om engrossalget, der tynger.

- Selv om brandets styrke synes stærk, holder engros dem stadig tilbage, og der er risiko for, at Europa ikke forbedres i andet halvår, skriver analytikere fra Citi i et notat ifølge Bloomberg News.

WALGREENS NEDJUSTERER

Apotekerkæden Walgreens Boots Alliance har torsdag nedjusteret forventningerne til 2023/24 efter en svag udvikling i det forskudte tredje kvartal.

Nedjusteringen afspejler et udfordrende miljø for den amerikanske apotekerbranche og pres på forbrugerne.

Walgreens venter nu en justeret indtjening per aktie på 2,80-2,95 dollar mod tidligere 3,20-3,35 dollar. Konsensus i markedet var 3,20 dollar.

Prognosen modtages med et fald i formarkedet på 3,1 pct.

AMAZON NÅR VIGTIG MILEPÆL

Teknologigiganten Amazon satte onsdag rekord, da selskabet for første gang krydsede en markedsværdi på mere end 2000 mia. dollar.

Stigningen på 3,9 pct. fulgte fornyet optimisme på området for kunstig intelligens, samt at Amazon vil gå de kinesiske dropshipping-selskaber som Temu i bedene ved at lancere en konkurrent.

Amazons nye selskab skal ligesom de kinesiske selskaber sende billige varer direkte fra Kina til kunder rundt om i verden, viser præsentationer, som Amazon har fremlagt kinesiske tredjepartssælgere.

Aktien fortsætter i mere afdæmpet tempo op med 0,3 pct. i formarkedet.

amazon

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

18:08 Bioporto får ordre på nyretest til hospital i USA
17:45 Europa/lukning: Danske DSV og Mærsk i top og Pandora i bund på dag med humøret i top
17:35 Asetek lancerer besparelser og giver nye forventninger efter suspendering
17:06 Gubra-aktie hentede over 23 pct. efter fedmenyt
17:03 Mandagens aktier: DSV og Mærsk i vildt udbrud - Zealand Pharma hægtede sig på
17:00 Mandagens obligationer: Renten steg på amerikansk nervøsitet og tysk inflation
16:24 ATP og PFA lancerer nye krav for deres deltagelse i fremtidige børsnoteringer
16:03 Amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien dykker
15:51 De amerikanske indkøbschefers humør er nærmest status quo
15:47 USA/åbning: Grøn start på nyt halvår - Nvidia fortsætter fald
14:30 Økonomer: Tysk inflation er på rette vej og kan åbne for lavere renter i efteråret
14:17 USA/tendens: Grøn dag efter nervøs fredag - Nvidia i fortsat fald mens Nike sunder sig
14:04 Tysk inflationen går mere ned i gear end ventet i juni
14:01 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
13:43 Valuta: Euro styrket på fransk valg - pres på yen fastholdes
13:10 Mærsk stiger efter droppet bud på DB Schenker: Fjerner risiko for at købe klods om benet
13:04 Europa/aktier: Fransk valgrus sender aktier op - danske aktier i toppen af Europa
12:55 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod tyske inflationstal
11:37 Gubra-aktie banker op med over 17 pct. efter fedmenyt