USA/tendens: Tiltro til positive nøgletal

Udgivet den 27-11-2013  |  kl. 13:55  |  

Afventende eftermiddagens væsentlige nøgletal ligger det amerikanske aktiemarked til en positiv åbning vurderet på futures på de tre toneangivende indeks.

Futuren på Dow Jones-indekset peger mod en stigning på 0,1 pct. og det samme gør S&P 500-futuren og futuren på teknologindekset Nasdaq. Dermed ser Dow Jones-indekset ud til at kunne fortsætte rekordkursen, efter at en stigning på beskedne 0,24 point var nok til at bringe indekset i rekordniveauet 16.072,80 tirsdag.

Onsdagens buket af nøgletal omfatter antallet af nytilmeldte ledige, som ventes at vise et beskedent fald til 330.000 i sidste uge fra 323.000 ugen før. Samtidigt ventes statistik for indgangen af ordrer på varigeforbrugsgoder at vise et fald på 2 pct. i oktober efter en stigning på 3,7 måneden før. Det vil ifølge Bloomberg News være første gang i siden juli, at udviklingen er negativ.

Senere på dagen oplyses den endelige opgørelse over Michigan-indekset for forbrugertilliden, og den ventes at vise en stigning til 73,1 fra 72,0 i den tidligere opgørelse.

På selskabsplan vender opmærksomheden sig mod pc-producenten Hewlett Packard, der offentliggjorde regnskab efter markedslukning tirsdag. Kvartalsomsætningen blev på 29,1 mia. dollar mod ventede 227,8 mia. dollar, og aktien steg 5,4 pct. i eftermarkedet. I onsdagens formarked handles aktien 6,6 pct. højere.

Elektronikproducenten Analog Devises faldt 3,4 pct i eftermarkedet som kvittering en estimeret indtjening i 44-52 cent i første kvartal mod ventede 56 cent blandt analytikerne ifølge Bloomberg News.

Aktien i den problemramte JC Penney-detailkæde handles 1 pct. højere i formarkedet. Selskabets topchef købte tirsdag mere end 100.000 aktien i koncernen. Det gav anledning til yderligere tro på, at den igangværende turnaround er på rette spor, og papiret lukkede tirsdag med en stigning på 1,9 pct.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde